PRM / Badesøen Festival fuldender diversitetsfyldt program på unik beliggenhed

    Pressemeddelelse fra Friendly PR

    Badesøen Festival er med sin fantastiske beliggenhed i Albertslund Friluftsbad en unik oplevelse og det eneste kulturelle tilbud i Storkøbenhavn, der kombinerer festival og badeland.

    Her kan man glide ned ad vandrutsjebanen til lyden af live-musik fra en af festivalens to scener, blive overrasket af et pop-up-act, imens man daser under parasollerne eller få plads til fordybelse med talks i litteraturteltet.

    Med sin placering blot 20 min. fra Københavns Hovedbanegård danner det udendørs badeland rammen for et alsidigt program med underholdning, musik og happenings for den nysgerrige.

    Musikalsk er Badesøen en velkurateret niche-festival, der favner kulturel diversitet. Programmet byder på alt fra dansk pop og støjrock til ikke-vestlige acts, eksperimenterende og elektronisk musik, rappere, DJ’s og drag queens.

    Spillestedsleder på Forbrændingen, Troels Kjeldgaard, udtaler om denne femte udgave af Badesøen Festival:

    Vi er nu stolte af at fuldende vores program, som måske er det mest diverse program for en festival i Danmark i år. Det er booket med en grundlæggende ambition om at gøre det eksperimenterende folkeligt og indbydende, og samtidig eksperimentere med folkeligheden. At gå fra en storhittende popstjerne til en queer DJ fra Uganda – samtidig med, at vi laver unikke pop-up-koncerter, ingen forventer i et badeland. Dét, syntes vi, er det essentielle ved vores festival.

    Badesøen Festival er arrangeret i et samarbejde mellem Forbrændingen og The Lake Radio. I dag tilføjes de sidste navne til årets program – se det fulde line-up her:

    Program til Badesøen Festival 2022

    Hovedscenen

    Athentically Plastic (UG)

    Baby In Vain (DK)

    FVN (DK)

    Gaye Su Akyol (TR)

    iB101 (DK)

    Tobias Rahim
    (DK)

    The Lake Scenen

    HVAD (DK)

    Vilde Tuv (NO)

    Tigermor & Julie Thalund (DK)

    Avisen Live Scenen

    Lucia Odoom (DK)

    Tone Schunnesson (SE)

    Viggo Bjerring (DK)

    Pop-up

    Badesøens saxofonoptog
    (DK)

    Betty Bitchslap (DK)

    ilinx (DK)

    Kiku Day (DK)

    Kirsten Voss & Amalie Ravnsbæk (DK)

    Rezwan Taha (DK/IQ)

    Synkronsvømning (DK)

    Tormod Tegner (DK)

    Konferencier

    Allan Gravgaard Madsen (DK)

    Om Badesøen Festival 2022

    Lørdag d. 6. august 2022 afholdes den 5. udgave af Badesøen Festival – by The Lake & Forbrændingen, der er lige dele musikfestival og udflugt, i og rundt omkring Friluftsbadet Badesøen i Albertslund. Friluftsbadet ligger kun 20 minutter fra Københavns Hovedbanegård og er en lille perle af et badeland – også kendt som Vestegnens Mallorca.

    Badesøen Festival er kurateret i et samarbejde mellem den eksperimenterende internetradio The Lake og spillestedet Forbrændingen i Albertslund.

    D. 6. august 2022 vil man, ud over at dase i poolen med venner og familie, opleve et væld af spændende koncerter, samt små overraskelser i form af performances, talks og et omfattende pop-up-program.

    Dørene åbner kl. 13:00
    Sidste koncert starter kl. 22:30

    Find mere info: http://www.badesoen.dk | Instagram | Facebook

    Find pressebilleder og info om artisterne fra programmet: Badesøen Festival – presse

    For yderligere information, kontakt: Martin Rahbek | martin@friendlypr.dk | +45 28345012

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/badesoen-festival-fuldender-diversitetsfyldt-program-pa-unik-beliggenhed?releaseId=13653568

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **