PRM / Sankthansbål er en dødsfælde for dyrene

    Pressemeddelelse fra Dyrenes Beskyttelse

    I år fejres Sankthansaften torsdag d. 23. juni, og mens det er festligt for danskerne at tænde bål, så kan det være fatalt for dyrene. De store Sankthansbål er et ideelt skjulested for mange, både små og lidt større dyr, der bruger kvasbunken til at bygge rede i, eller blot som almindeligt gemmested.

    – Dyrene er eksperter i at gemme sig, så det er nemt at overse dem. Særligt hvis der er dyreunger i bunken, kan de sandsynligvis slet ikke flytte sig, fordi de stadig er for små. Derfor forsvinder de ikke, selv om man rusker i bunken, siger Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

    Hvert år finder dyr som mus, pindsvin, fugle og katte skjul inde i bunken, og de når ofte ikke at flygte fra bålets flammer, før det er for sent. Og det er ikke nok at tjekke bålet for dyr inden optænding, mener Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse. Bålet skal flyttes og bygges om.

    Flyt og genopbyg dit bål samme dag som festlighederne

    Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor til, at man flytter og genopbygger sit Sankthansbål samme dag som det tændes om aftenen. På den måde undgår man, at dyrene fanges i flammerne.

    – Hvis bålmaterialet allerede er samlet, burde det være en overkommelig opgave at flytte bålet. Det skal helst gøres så tæt på optænding som muligt, og allerhelst samme dag det tændes. Formålet er jo, at færrest mulige dyr kommer i fare, afslutter Michael Carlsen.

    Kontakt:

    Medievagten i Dyrenes Beskyttelse tlf.: 40841512 email: presse@dyrenesbeskyttelse.dk

    Zoolog og projektleder (biologi/fauna) Michael Carlsen tlf.: 22799436 email: mc@dyrenesbeskyttelse.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sankthansbal-er-en-dodsfaelde-for-dyrene?releaseId=13653546

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **