PRM / Kørestolsrugby, morgenløb og debatter: Her er DIF-idrætten på Folkemødet

    Pressemeddelelse fra Danmarks Idrætsforbund

    Der er comeback til mange store events i øjeblikket efter en lang og trist coronapause, og Folkemødet på Bornholm er ingen undtagelse. Den store politiske folkefest vender tilbage 16.-19. juni for fuld skrue.

    I vanlig stil er der også talrige arrangementer og debatter, der tager udgangspunkt i idrætten og foreningslivets verden, og derfor stiller DIF naturligvis med et stærkt hold på Bornholm.

    DIF er således repræsenteret på Folkemødet 2022 med morgenløb i det smukke Allinge, masser af skarpe idrætsdebatter og ikke mindst et brag af en turnering i kørestolsrugby.

    Netop kørestolsrugbykampen er efterhånden blevet en tradition på Folkemødet, og derfor er der i dén grad noget at se frem til, når det på fredag d. 17. juni kl. 15.30 går løs på hovedvejen ved Cirkuspladsen.

    DIF Soldaterprojekt står for afviklingen af mini-turneringen, hvor en gruppe psykisk og fysisk skadede veteraner dyster med og mod folketingspolitikere i den hæsblæsende disciplin kørestolsrugby – også kaldet ‘murderball’. DIF Soldaterprojekt arbejder med at anvende idrætten til at hjælpe skadede krigsveteraner i overgangen fra militær til civil.

    Udover kørestolsrugbykampen kan man under Folkemødet 2022 møde DIF i talrige idrætsdebatter om alt fra VM i Qatar til outdoorfaciliteter og drømmen om et OL i Danmark.

    Besøg også Dansk Håndbold Forbund på Kæmpestranden, hvor der er mange aktiviteter på programmet, eller læg vejen forbi plads F17, hvor Sport Event Denmark blandt andet sætter fokus på den kommende Tour-start i Danmark.

    DIF-idrætten på Folkemødet 2022
    (udvalgte events og debatter)

    Torsdag: 16.6 kl. 14.15 – 15.00
    Emne: Debat om forebyggelse
    Vært: Danske Regioner
    Sted: Plads F8 ved Allinge Røgeri
    Deltagere i debatten: DIF’s direktør Morten Mølholm Hansen, formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden Christoffer Buster Reinhardt og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Sisse Marie Welling mfl.

    Torsdag: 16.6 kl. 15.00 – 16.00
    Emne: Hvad har vi lært af (VM i) Qatar?
    Vært: Amnesty International
    Sted: Friday ved Kirkepladsen
    Deltagere i debatten: Hans Natorp (formand i DIF), Jesper Møller (formand i DBU), Troels Bager Thøgersen (chefredaktør på Tipsbladet) mfl.

    Torsdag: 16.6 kl. 17.30 – 18.15
    Emne: Hvorfor skal sportsklubberne pludselig have fan-tokens?
    Vært: Kommunikationsbureauet MUST
    Sted: Blockchain Scenen
    Deltagere i debatten: Frans Hammer (næstformand i DIF), David Guldager (journalist) og Lars Seier Christensen (formand for Concordium)

    Torsdag: 16.6 kl. 17.30 – 18.15
    Emne: Data i kulturlivet – galt eller genialt?
    Vært: Dansk Kulturliv
    Sted: Plads K21 – Kulturens Plads
    Deltagere i debatten: Niels Henrik Sørensen (Head of Sportstech – DIF), Søren Møller (direktør for Østre Gasværk) og Lene Struck-Madsen (leder af Applaus) mfl.

    Fredag: 17.6 kl. 8.00 – 9.00
    Emne: DIF’s store morgenløb (DIF inviterer alle, der har lyst med på en 4 km løbetur i Allinge)
    Vært: DIF
    Sted: Cirkuspladsen (afgang fra hovedscenen)
    Deltagere: Alle er velkomne

    Fredag: 17.6 kl. 9.00- 9.25
    Emne: Hvem griber bolden for de frivillige i idrætsdanmark?
    Vært: DHF
    Sted: Plads C20 – Hovedscenen.
    Deltagere i debatten: Hans Natorp (formand i DIF) Morten Stig Christensen (formand i Dansk Håndbold Forbund) og Ane Halsboe-Jørgensen (kultur- og kirkeminister) mfl.

    Fredag 17. 6 kl. 10.00 – 11.00
    Emne: Debat om drift af outdoorfaciliteter
    Vært: Dansk Kyst og Naturturisme
    Sted: Plads E14 – Turismeministeriet
    Deltagere i debatten: Thomas Bach (næstformand i DIF) mfl.

    Fredag 17. 6 kl. 12.00 – 12.45
    Emne: OL til Danmark – vild drøm eller realistisk ambition?
    Vært: Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen
    Sted: Plads F17
    Deltagere i debatten: Hans Natorp (formand i DIF), H.C. Østerby (formand Sport Event Denmark), Mia Nygaard (kultur- og fritidsborgmester Københavns Kommune) og Lars Ramme Nielsen (markedschef i Dansk Erhverv)

    Fredag 17. 6 kl. 15.30
    Emne: Kørestolsrugby mellem folketingspolitikere og krigsveteraner
    Vært: DIF Soldaterprojekt
    Sted: Hovedvejen ved Cirkuspladsen

    Lørdag 18.6 kl. 11.15 – 12.00
    Emne: En ny æra for sport og politik
    Vært: Amnesty International / DHF / DIF / Play the game
    Sted: Kæmpestranden
    Deltagere i debatten: Hans Natorp (formand i DIF), Jens Sejer Andersen (international chef i Play the Game) og Kasper Sand Kjær (kulturordfører for Socialdemokratiet)

    Lørdag 18.6 kl. 14.30 – 15.30
    Emne: Foreninger, banker og bekæmpelse af hvidvask
    Vært: Finans Danmark
    Sted: Finansteltet
    Deltagere i debatten: Per Nylykke, souschef i DIF PA, Rillo Snerup Rud (direktør og næstformand i Ventilen og Civilsamfundets Brancheforening) og Anders Vogelsang (chefkonsulent i PET) mfl.

    Lørdag 18.6 kl. 14.30 – 15.15
    Emne: Foreninger, banker og bekæmpelse af hvidvask
    Vært: Finans Danmark
    Sted: Finansteltet
    Deltagere i debatten: Per Nylykke, souschef i DIF PA, Rillo Snerup Rud (direktør og næstformand i Ventilen og Civilsamfundets Brancheforening) og Anders Vogelsang (chefkonsulent i PET) mfl.

    Lørdag 18.6 kl. 15.00
    Emne: Debat om kommunale idrætsfaciliteter
    Vært: DHF
    Sted: Kæmpestranden
    Deltagere i debatten: Lasse Quvang (DIF-konsulent) og Benedicte Kjær (Helsingørs borgmester) mfl.

    Se hele programmet på folkemoedet.dk

    Kontakt:

    Kommunikationskonsulent Johan Lyngholm-Bjerge tlf.: 40555559 email: jlb@dif.dk

    For pressehenvendelser kontakt da Johan Lyngholm-Bjerge, der vil være at finde på Folkemødet.
    Fotos til fri redaktionel brug. Skal blot krediteres DIF. Nuværende DIF-formand Hans Natorp i centrum af foto.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/korestolsrugby-morgenlob-og-debatter-her-er-dif-idraetten-pa-folkemodet?releaseId=13653452

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **