PRM / ATP Ejendomme udlejer stort domicil til Netcompany ved Københavns Inderhavn

    Pressemeddelelse fra ATP Ejendomme

    Ejendommen, som Netcompany flytter ind i, ligger på en af Københavns mest centrale erhvervsadresser og har en enestående udsigt til by og havn mellem Knippelsbro og Slotsholmen. Den underskrevne kontrakt glæder ATP Ejendommes direktør for Investment & Asset Management, André Scharf:

    “Vi er glade for at give Netcompany nøglerne til denne centralt beliggende ejendom, som de fleste køben-havnere og især christianshavnere kender. Denne store aftale med Netcompany illustrerer, at der fortsat er efterspørgsel efter kvalitetserhvervslejemål på de bedste placeringer i København,” udtaler André Scharf og fortsætter:

    “Jeg vil også gerne takke Netcompany for et godt, professionelt og konstruktivt samarbejde i forbindelse med forhandlingerne. Vi glæder os til at byde dem velkommen som kunde hos ATP Ejendomme, når vi har afsluttet indretningen af deres nye domicil.”

    Medstifter og CEO i Netcompany, André Rogaczewski, glæder sig over de mange muligheder, det nye ho-vedkvarter giver Netcompanys medarbejdere:

    “Jeg ser frem til, at vi flytter ind i et nyt moderne hovedkontor, der med sin centrale beliggenhed i hjertet af København skaber endnu bedre forhold for vores dygtige medarbejdere. På kun fem år er vi gået fra at være 1.000 ansatte til i dag at være mere end 1.600 i København, og det understreger, at tiden er inde til at skabe nye rammer for vores vækst. Med vores nye domicil får vi ikke kun en topmoderne og bæredygtig arbejdsplads, men også nogle af Københavns bedste rammer for socialt samvær, hvilket er en stor og vig-tig del af kulturen i Netcompany,” siger André Rogaczewski.

    I tråd med strategien

    Ifølge ATP Ejendommes administrerende direktør, Martin Vang Hansen, sker udlejningen i forlængelse af de strategiske spor, der er lagt for ATP Ejendomme:

    “Vi har et klart strategisk sigte om at tilbyde fremtidens centrale, moderne og fleksible kontorlejemål i de største danske byer til både små og store virksomheder. At vi nu har fået Netcompany på kundelisten for-tæller os, at vi er godt på vej til at lykkes med den dagsorden.”

    Efter en gennemgribende renovering forventes Netcompany at flytte ind på Strandgade 3 i foråret 2023. Renoveringen foretages af NCC, som ATP Ejendomme også samarbejdede med på totalrenoveringen af naboejendommen, det femstjernede hotel NH Collection Copenhagen, som åbnede i efteråret 2021.

    Om ejendommen

    Det præmierede ejendomskompleks på Christiansbro stod færdig i 2000 og er tegnet af Henning Larsen Architects. Det huser foruden Netcompany en række andre virksomheder.

    Om ATP Ejendomme

    ATP Ejendomme ejer, drifter og udvikler nogle af Danmarks smukkeste ejendomme med samlede ejen-domsinvesteringer, som beløber sig til ca. 45 mia. kr. ATP Ejendomme er ejet af danskerne, og med det følger et særligt ansvar.

    ATP Ejendomme er en del af ATP, som er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. ATP løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med mere end 5 mio. medlemmer og en pensionsformue på 936 mia. kr. ATP’s opgave er at sikre gode, stabile pensioner, så danskerne har lidt mere at leve for den dag, de går på pension. Derudover sikrer vi udbetaling af en række velfærds- og sikringsydelser. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Dan-mark, kommer fra ATP Koncernen. Du kan læse mere om ATP her.

    Om Netcompany

    Netcompany blev stiftet i 2000 og tilføjede i efteråret 2021 2.800 medarbejdere til de eksisterende 3.500, da Netcompany overtog Intrasoft International (nu Netcompany-Intrasoft). I dag er Netcompany en international virksomhed med mere end 6.500 medarbejdere, som arbejder fra 17 forskellige lande.

    Netcompany hjælper en bred vifte af kunder med deres digitale transformationsrejser i både den offentlige og private sektor i hele Europa. Netcompany leverer end-to-end IT-services, fra rådgivning og udvikling til implementering og drift, til en bred kundebase bestående af store og mellemstore europæiske virksomheder fra forskellige industrier i de private og offentlige sektorer. Du kan læse mere om Netcompany her.

    Kontakt:

    Kommunikationsrådgiver Christina Thomsen tlf.: 50535455 email: chth@netcompany.dk

    Pressekonsulent Morten Steen tlf.: 91366641 email: most@atp-ejendomme.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/atp-ejendomme-udlejer-stort-domicil-til-netcompany-ved-kobenhavns-inderhavn?releaseId=13652876

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **