PRM / Borgmesteren holder åbent kontor 23. juni

    Pressemeddelelse fra Furesø Kommune

    I april flyttede borgmesterkontoret for en dag til Kr. Værløse, med besøg hos en lokal virksomhed, en daginstitution og et møde med borgerne samt en gåtur med den lokale grundejerforening. Nu vælger borgmester Ole Bondo Christensen også at åbne kontoret på rådhuset, hvor borgere kan komme forbi til en snak om lige præcist, hvad der rør sig hos dem.

    “Meget af min dagligdag er planlagt og fastlagt i kalender og afsat til møder, men det er vigtigt, at der også bliver tid og rum til uformelle og ikke-planlagte snakke og møder, hvor borgerne kan komme forbi med det, der ligger dem på sinde. Det giver “åbent kontor” og besøgene i lokalområderne mulighed for. Jeg vil gerne opfordre alle, der har noget på hjerte til at benytte muligheden,” fortæller borgmester Ole Bondo Christensen (A).

    Første åbne borgmesterkontor bliver torsdag den 23. juni kl. 16, hvor borgere kan dukke op på Furesø Rådhus og få en samtale med borgmesteren. Man kan også bestille tid på borgmester@furesoe.dk

    Fremover vil det skifte fra måned til måned. Til august rykker borgmesterkontoret således igen ud i et lokalområde mens der til september afholdes åbent kontor på rådhuset. Sådan er det planen at fortsætte fremover.

    Kontakt:

    Ole Bondo Christensen (A) email: borgmester@furesoe.dk

    Borgmestersekretær Trine Nobel

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/borgmesteren-holder-abent-kontor-23-juni?releaseId=13653390

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **