PRM / F&P: Stærk aftale sætter punktum for tvangshævning af pensioner

    Pressemeddelelse fra Forsikring & Pension

    Gennem de seneste 24 år har ledige på kontanthjælp med den ene hånd skulle tvinges til at hæve pensionen og leve af den – og med den anden hånd samtidig pålægges at bygge ny pensionsordning. Men det er nu endelig slut med dagens politiske aftale.

    – Det er gode nyheder for pensionsopsparerne i Danmark. Det er grundlæggende forkert, at nogle borgere er blevet straffet for at have sparet op til pension. Derfor er det en fantastisk nyhed, at politikerne har fjernet en utidssvarende regel og sikret, at det forsat altid kan betale sig at spare op til ens pension, fortæller Kent Damsgaard, adm. direktør i F&P.

    Reglen, der blev indført i 1998, har betydet, at kontanthjælpsmodtagere efter 6 måneder skal hæve og bruge pensionsopsparinger, før de igen kan få kontanthjælp. Det er dog ikke alle, der skulle hæve pensionen og leve for deres opsparing. Det afhang af, hvilken type pension man havde. Også derfor er det virkelig godt, at den regel nu bliver fortid.

    – Modstridende regler har tvunget kontanthjælpsmodtagere til at spare op og ned på samme tid. Det har været helt og aldeles urimeligt over for borgerne. Vores beregninger viser, at der alene mellem i perioden 2017-2019 blev hævet – og brandbeskattet – pensioner for mere end 200 mio. kr., fortæller Kent Damsgaard.

    Kontakt:

    Nicolai Schacke, F&P, 24 24 04 02

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fp-staerk-aftale-saetter-punktum-for-tvangshaevning-af-pensioner?releaseId=13653367

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **