Pressemeddelelse fra Hjørring Kommune
– Måske har en borger fået en afgørelse fra kommunen der er svær at forstå eller måske har man en oplevelse af ikke at blive mødt eller hørt. Så kan der være risiko for misforståelser og dårligt samarbejde. Jeg vil gerne hjælpe med at finde et fælles sprog. Det er i alles interesse, at der er et godt samarbejde mellem borgerne og kommunen, siger borgerrådgiver Anne Horne Jørgensen.
Alle borgere eller virksomheder, som har kontakt med kommunen, kan henvende sig til borgerrådgiveren, som kan hjælpe med forståelsen af breve og vejlede, hvis borgeren er utilfreds med kommunens sagsbehandling. Borgerrådgiveren kan ikke lave afgørelser om, men kan i stedet hjælpe, hvis borgeren ønsker at klage.
Det er byrådet, der har besluttet at ansætte en borgerrådgiver, som skal arbejde neutralt og uafhængigt at kommunens forvaltninger.
– Byrådets ønske med at ansætte en borgerrådgiver i Hjørring Kommune, er at give borgerne mulighed for at tale med en uvildig person om deres sag og give dem hjælp til at komme videre i samarbejdet med kommunen. Vi kan også bruge borgerrådgiverens erfaringer med borgernes oplevelser til at gøre sagsbehandlingen i kommunen endnu bedre, siger borgmester Søren Smalbro (V).
Anne Horne Jørgensen er jurist og har de senere år arbejdet i kommunens administration. Hun har derfor stor viden om det kommunale system og sagsbehandling.
Kontakt:
Kontakt borgerrådgiver Anne Horne Jørgensen på telefonnummer 4122 3221 eller borgerraadgiver@hjoerring.dk.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/borgerne-i-hjorring-kommune-kan-nu-fa-hjaelp-og-vejledning-af-en-borgerradgiver?releaseId=13653357
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **