PRM / 181 projekter får støtte fra Norlys Vækstpulje

    Pressemeddelelse fra Norlys

    Smilene er ekstra brede hos 181 lokale, grønne eller innovative projekter i øjeblikket. Samlet er 15 millioner kroner fra Norlys Vækstpulje netop landet hos de udvalgte projekter i årets første uddelingsrunde.

    – I år har vi et særligt fokus på projekter, der støtter den grønne omstilling. Det er rigtig dejligt at se, hvordan Norlys Vækstpulje er med til at gøre en positiv forskel for klimaet, siger Jens Erik Platz, der er formand for bestyrelsen i Norlys a.m.b.a.

    Det er dog ikke kun grønne initiativer, der kan få støtte fra Norlys Vækstpulje. Vækstpuljen støtter for eksempel også ombygning af sportshaller til gavn for breddeidrætten eller det lokale museum, så der kan hverves flere frivillige. I denne runde spænder donationerne fra godt 8.000 kroner og helt op til 500.000 kroner.

    Alle kan søge

    Resten af året vil Norlys Vækstpulje fortsætte det grønne fokus. Det betyder, at projekter om alt fra nye, energirigtige vinduer i det lokale forsamlingshus til udskiftning af klubhusets oliefyr til varmepumpe har særlig gode forudsætninger for at få støtte. Ansøgningsfristen til næste runde er 1. oktober 2022.

    Norlys Vækstpulje er først og fremmest sat i verden for at støtte initiativer, der er drevet af de mere end 750.000 andelshavere, der ejer Norlys. Men også projekter fra andre dele af landet kan få støtte. I denne runde støtter Norlys Vækstpulje for eksempel en bæredygtighedskonference i Aarhus for 300 studerende.

    – Sidder der ildsjæle derude med projekter, som støtter op om den grønne omstilling i bredere forstand, vil vi også meget gerne modtage en ansøgning fra dem, selvom projekterne ikke ligger inden for vores ejergeografi – altså det område, hvor vores andelshaverne bor, siger Jens Erik Platz.

    Se alle projekter, der har modtaget støtte fra Norlys Vækstpulje: https://norlys.dk/om-norlys/vaekstpulje/projekter-vi-har-stoettet

    Kontakt:

    Senior Manager, Kommunikation & Fællesskab Anne Brandborg tlf.: +45 20250830 email: annbra@norlys.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/181-projekter-far-stotte-fra-norlys-vaekstpulje?releaseId=13653326

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **