Pressemeddelelse fra Dansk Metal
Mærsk er i gang med at etablere et nyt luftfragtselskab med nye fly, der skal flyve på nye interkontinentale ruter. Selskabet får base i Billund Lufthavn.
“Vi er stolte og glade for den nye aftale, der gavner dansk luftfart, og vi glæder os til at samarbejde med dygtige og kompetente piloter i Metal Luftfart,” siger Peter Corfitsen, der er CEO & Accountable Manager i Maersk Air Cargo.
Flyene i Maersk Air Cargo skal flyves af piloter fra Metal Luftfart, der er en del af Dansk Metal. Den nye overenskomst er netop blevet underskrevet.
“Det er et godt udgangspunkt for samarbejdet i luften, at Dansk Metal har haft et årelangt samarbejde med Mærsk på det maritime område,” siger Dansk Metals formand Claus Jensen.
Det forventes, at aftalen giver ca. 75 nye pilotstillinger i år og på sigt flere hundrede nye pilotstillinger.
“Vi har lavet en moderne overenskomst, som skaber nye arbejdspladser og giver høj jobsikkerhed for danske piloter. Aftalen er baseret på tryghed og tillid, og det er med det udgangspunkt, vi går ind i samarbejdet. Aftalen sikrer samtidig konkurrencedygtighed for Mærsk,” siger Henrik Thyregod, der er næstformand i Metal Luftfart, som er en landsdækkende afdeling i Dansk Metal.
Kontakt:
Pressechef Rasmus Thye Lynghøj tlf.: 30767127 email: raly@danskmetal.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/maersk-og-dansk-metal-indgar-overenskomst?releaseId=13653280
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **