Pressemeddelelse fra Aabenraa Kommune
Det bliver en stor, gul folkefest, når Tour de France-feltet søndag 3. juli cykler gennem Aabenraa Kommune startende i Genner, videre gennem Aabenraa og slutteligt i Felsted. Ruten bliver klædt i gul, og der kommer til at være store menneskemængder og fester på hele strækningen fra Genner til Felsted.
I Aabenraa Kommune glæder vi os til den store fest, og vi har derfor samlet informationer og billeder fra 16 udvalgte steder på, eller i nærheden af, ruten, som kan have interesse for medier, der i et eller andet omfang dækker Tour de France enten på skrift, lyd eller billeder.
Under hver af de 16 nedslagspunkter kan der læses informationer om punktet, lige som der kan aflæses, hvor langt punktet ligger fra ruten, og hvor langt der er til målstregen i Sønderborg.
Pressen er velkommen til at benytte vedhæftede Tour-Guide på både dansk, tysk og engelsk. Pressen er ligeledes velkommen til at kontakte nedenstående medarbejdere ved spørgsmål vedrørende Tour de France i Aabenraa Kommune.
Kontakt:
Projektleder for Tour de France i Aabenraa Kommune, Thomas Overgaard Jensen, tlf.: (+45) 20 71 55 03; e-mail: toje@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent, Claus Bøge Jensen, tlf.: (+45) 24 91 79 28; e-mail: cbje@aabenraa.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dyk-ned-i-tour-de-france-ruten-i-aabenraa-kommune?releaseId=13653178
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **