PRM / Godt nyt til københavnere og turister: Et væld af kulturaktiviteter er på vej over hele byen

    Pressemeddelelse fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

    Blågårds Festival, MAD Symposium, LGBTQ+-filmfestivalen MIX Copenhagen og Copenhagen Harbour Parade.

    Det er blot nogle af de aktiviteter, som københavnere og internationale besøgende kan se frem til de kommende år, efter Kultur- og Fritidsudvalget har afsat midler til at støtte kultur- og fritidsaktiviteter i København.

    Der er afsat midler til foreløbigt 30 forskellige festivaler og arrangementer. Midlerne kommer fra puljer, som udvalget netop har fordelt.

    Formålet med puljerne er at skabe et mangfoldigt kulturliv over hele byen og samtidig støtte nogle af de aktører, som fortsat har brug for en håndsrækning efter coronapandemien.

    I forhold til uddelingerne var det vigtigt for udvalget at få bredt kulturlivet ud i alle dele af byen, så flest mulige københavnerne og turister får gavn af dem. Med puljerne er der afsat midler til store festivaler og mindre nicheprægede arrangementer, der afspejler Københavns mangfoldige kulturliv.

    Derudover er det besluttet, at der skal afholdes vederlagsfri kulturarrangementer for københavnerne på byens kulturhuse.

    Fakta:

    • Midlerne fordeles fra en festivalpulje, en coronapulje og fra udvalgets disponible midler. Der er afsat i alt 5,8 mio. kr

    Kontakt:

    For yderligere kommentarer, kontakt:

    Kultur- og fritidsborgester Mia Nyegaard (B) via Kultur- og Fritidsforvaltningens pressetelefon: 33 66 23 45

    Jonas Bjørn Jensen (S) via 31 24 72 32

    Louise Theilade Thomsen (V) via 20 85 56 71

    Niels Peder Ravn (D) via 23 72 79 57

    Frederik W. Kronborg (Ø) via 30 91 98 01

    Klaus Mygind (SF) via 24 69 28 45

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/godt-nyt-til-kobenhavnere-og-turister-et-vaeld-af-kulturaktiviteter-er-pa-vej-over-hele-byen?releaseId=13653204

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **