Pressemeddelelse fra Lidl Danmark
Hvert år køber danskerne i gennemsnit 5,7 kilo chokolade*,og har man en præference for,at kakaoen er produceret på en ansvarlig måde, kræver det ofte, at man nærstuderer produkterneefter diverse certificeringer.
Men det behøver kunderne ikke længere i Lidl. For dagligvarekæden har nu kun pladechokolade, der har en Fairtrade-certificering, på hylderne i kædens 138 butikker.Lidls eget chokoladesortiment har siden 2016 været 100 % certificeret enten i form af Fairtrade, UTZ/Rainforrest Alliance eller økologi. Så hos Lidl ser man beslutningen som en helt naturlig forlængelse af kædens strategi på området.
“Som forbruger er det stort set umuligt at sætte sig ind i produktionsvilkår og oprindelse på en råvare som kakao, der dyrkes, høstes og forarbejdes langt fra Danmark. Lidl vil være danskernes førstevalg – også i forhold til at vælge varer, der er produceret på en ansvarlig måde. Vi harblandt andet taget buræg og turbokyllinger ud af vores sortiment, og nu har vi altså valgt, at alt vores chokolade i fast sortimentskal være fraFairtrade-certificeret kakao,”fortæller Rasmus Pape, der er indkøbsdirektørhos Lidl Danmark.
Kunderne vil gerne købe certificeret chokolade
I efteråret 2021 lancerede Lidl en ny Fairtrade-mærket chokolade, som har navnet Way To Go!. Kakaoen hertil er baseret på ansvarligt dyrket kakao fra småbønder i den Fairtrade-certificerede organisation KuapaKokoo i Ghana, hvor kakaobonden er sikret en fair og stabil pris.
Salget af Way To Go!-chokolade, der fås i varianterne havsalt-karamel og kokos-pekan, er meget positivt og stiger hele tiden, hvilket fortæller noget om, at Lidls kunder sætter pris på og gerne vil købe produkter, der er certificeret.
En af de mest kendte certificeringer er Fairtrade, som igennem 37 år har arbejdet med at forbedre forholdene og sikre en fair betaling til bl.a. kakaobønder, og hos Fairtrade er man meget glade for, at Lidl nu kun har certificerede kakaoprodukter på hylderne.
“Det er rigtig godt, at danskerne i stigende grad går op i at vælge Fairtrade-certificeret chokolade, når de handler. Det gør en kæmpe forskel for kakaobønderne og deres familier. Derfor er vi også glade for, at al pladechokolade i Lidls faste sortiment nu er 100 % Fairtrade-certificeret,” siger direktør for Fairtrade-mærket Danmark, Camilla Erika Lerberg.
*
Kontakt:
Thomas Sejersen tlf.: 76 35 00 10 email: presse@lidl.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/forkael-din-sode-tand-med-god-samvittighed-alt-pladechokolade-i-lidls-faste-sortiment-i-egne-maerker-er-nu-fairtrade-certificeret?releaseId=13653137
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **