Pressemeddelelse fra Norlys
Den 1. juni er Claus Bøgh tiltrådt som Director for Private Sales & Partnerships i Norlys’ energidivision. Her skal han blandt andet stå i spidsen for Norlys’ partneraftaler med fokus på salg af ladestandere og energi.
Med sig i bagagen har Claus Bøgh ni års erfaring fra andre stillinger i Norlys og 13 år fra TDC, hvor han har haft en række lederstillinger inden for salg og kundeservice.
– 20 års erfaring med kunden i centrum har givet Claus en stærk kommerciel profil, som gør ham til den helt rette til at varetage opgaven omkring privatsalg og partnerskaber. Det gælder ikke mindst vores stigende fokus på grønne løsninger, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energidivision, og fortsætter:
– Kunderne forventer, at vi i stadigt højere grad tilbyder bæredygtige produkter. Det kræver, at vi indgår de rigtige partnerskaber, og Claus kommer derfor til at spille en helt central rolle i Norlys’ arbejde med den grønne omstilling.
For Claus Bøgh er valget faldet på Norlys på grund af det rette værdi-match.
– Ansvar og fællesskab ligger i Norlys’ DNA og er samtidig helt centrale værdier for trivsel i mit arbejdsliv. Nu glæder jeg mig til at udleve dem i relationen med vores kunder og samarbejdspartnere, siger Claus Bøgh.
Blå bog
– Kundecenterchef og senere Director for Sales i Norlys’ energiforretning
– En række lederstillinger i TDC, senest som afdelingsdirektør
– Har gennemført TDCs ledelsesuddannelse samtService Excellence fra CBS
– 51 år og bor i Hammel
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-mand-i-spidsen-for-privatsalg-og-partnerskaber-i-norlys?releaseId=13652897
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **