PRM / Stefan Zweigs Legender i ny oversættelse

    Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S

    Stort set alle religioner og kulturer har sine legender, der fortælles videre fra generation til generation, ofte som forklaringer på, hvorfor verden ser ud, som den gør. Det er fortællinger, der ikke kan bevises videnskabeligt eller historisk, men alligevel tjener til at opbygge en fælles viden.

    “Ordet legende betyder “det, der skal læses (højt),” og har historisk rettet sig mod opbyggelige fortællinger om hellige mennesker. I den Zweigske udgave er det dog det lettere fantastiske element samt en kærlig-ironisk distancering til hovedpersonerne, som legendegenren synes at tilbyde,” skriver Rasmus Vangshardt i bogens forord, der sætter legenderne ind i den kontekst, Zweig skrev dem ind i.

    De fem legender: Legenden om den tredje due (1961), Den evige brors øjne (1921), Rakel går i rette med Gud (1927), De ens-uens søstre (1927) og Den begravede lysestage (1936) – bygger på jødiske, kristne og indiske religiøse overleveringer, men er skrevet om, så de passer ind i det zweigske univers, hvor formålet måske nærmere er at stille spørgsmål end at være opbyggelige. De fem noveller har det tilfælles, at der klages til Gud over de vilkår, som mennesket lever under. Hvorfor virker Gud så ofte til at lade sit folk forgå, og hvorfor får jøderne aldrig lov til at finde fred? Hvad er meningen med livet? Og hvordan finder et menneske hjem til sig selv, når stien snørkler sig mellem Gud og Djævelen?

    Legender er nyoversat af Lone Østerlind og udgør det seneste bind i Turbines Klassikerserie, der blandt udgivelserne også tæller Stjernestunder, Utålmodige hjerter og Skaknovelle og andre fortællinger af Stefan Zweig.

    Fakta om bogen:

    Titel: Legender
    Forfatter: Stefan Zweig
    Oversætter: Lone Østerlind
    Forord: Rasmus Vangshardt
    Forlag: Turbine
    ISBN: 9788740679731
    Sidetal: 238
    Vejl. pris: 229,95 kr.
    Udgivelsesdato: 10. juni 2022

    Kontakt:

    PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/stefan-zweigs-legender-i-ny-oversaettelse?releaseId=13652606

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **