PRM / Her går lækkert brilledesign, bæredygtighed og integration hånd i hånd

    Pressemeddelelse fra Fredensborg Kommune

    Der er fuld gang i webhandlen hos Have A Look i Fredensborg, for designet og prisen på brillerne er en attraktiv kombination. Og så udvikler virksomheden samtidig mere og mere bæredygtige modeller, fx ved at bruge planteolie i stedet for fossil olie til brillestellene.

    “Vi skaber briller i et flot design til priser, som er til at betale. Men vi har også en ambition om at kunne tilbyde bæredygtige briller”, siger direktør og designer Christina Kattrup Schrøder. Hun har samtidig sat sig det mål, at Have A Look skal hjælpe nye dygtige danskere godt ind på både arbejdsmarkedet og i samfundet. Virksomheden har derfor et tæt samarbejde med kommunens jobcenter om integration.

    “Jeg er imponeret over, hvordan det lykkes Have A Look at få design og salg af briller, bæredygtighed og integration til at gå hånd i hånd”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen, som besøgte virksomheden forleden.

    “Have A Look er et mønstereksempel på, hvad en virksomhed kan udrette med en bevidst og målrettet indsats, og jeg glæder mig over, at samarbejdet med kommunens konsulenter bærer frugt”, siger udvalgsformand Lars Søndergaard.

    Kontakt:

    Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
    Udvalgsformand Lars Søndergaard (V) tlf. 22 24 98 27

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/her-gar-laekkert-brilledesign-baeredygtighed-og-integration-hand-i-hand?releaseId=13652613

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **