PRM / Olympiske medaljevindere i front for nyt dansk sejlhold

    Pressemeddelelse fra Denmark SailGP Team

    Holdet, som skal konkurrere i ETF26-foilingsæsonen, består af SailGP-atleterne Katja Salskov-Iversen, Anne-Marie Rindom og Christian Peter Lübeck.

    Foruden trioen er også Sebastian Wright-Olsen, som er en dansk 49er-sejler og ny tilføjelse til det danske SailGP-holds shore crew efter en åben prøvetræning for at finde fremtidige danske SailGP-atleter.

    Den fire mand store trup kan prale af et imponerende fælles CV, inklusive seks OL-deltagelser, tre olympiske medaljer – en guld, to bronze – og tre verdensmesterskaber.

    Øgede muligheder for danske talenter

    ROCK The Boat foiling-initiativet er det seneste i rækken af talentudviklingsmuligheder drevet af det danske SailGP-hold og ROCKWOOL i tråd med SailGPs Race For The Future-initiativ.

    Den fuldender et omfattende program af foilinginitiativer leveret af ROCKWOOL i Danmark og internaitonalt, herunder Team ROCKWOOL Racing, hvor det danske SailGP-holds atleter konkurrerer i GC32 Racing Tour, og ROCK The Boat Academy, som har til formål at inspirere den næste generation af danske sejlere og finder sted i København til august i forbindelse med det danske Sail Grand Prix i København.

    Otte hold konkurrerer i ETF26-sæsonen, inklusive Live Ocean Racing, anført af Liv Mackay og med atleter fra New Zealands SailGP-hold – og det danske hold Cool Runnings.

    Katja Salskov-Iversen glæder sig til at komme i gang med det nye hold.

    “Jeg er virkelig begejstret for denne mulighed for at skabe vores eget hold i en sjov sejlads som ETF26,” siger Salskov-Iversen og tilføjer:

    “Efter at have været en del af SailGP-teamet i mere end et år, ved vi, at jo mere tid på vandet i foilende både, jo bedre – og dette er vores chance for at vise, at der er masser af foilingtalent og en lys fremtid for sporten i Danmark.”

    ROCK The Boat-teamet planlægger at deltage i mindst tre ETF26 Grand Prix’er i denne sæson: Quiberon i Frankrig og Gardasøen i Italien i juni samt La Rochelle i Frankrig i september.

    Danske OL-stjerner vænner sig til foiling

    Salskov-Iversen og Rindom er velkendte for danske sportsfans, da de begge har vundet olympiske medaljer ved legene i Rio i 2016 og Tokyo i 2021. De sluttede sig begge til det danske SailGP-hold i marts 2021.

    Parret er blevet integreret i SailGP i løbet af sæson 2, og senest har Salskov-Iversen påtaget sig rollen som taktiker ombord på F50-båden, som er i stand til at flyve over vandet og nå hastigheder på op til 100 km/t.

    Anne-Marie Rindom, der for nylig annoncerede sine planer om at konkurrere ved OL i 2024 i Paris efter at have sikret sig en olympisk guldmedalje på en dramatisk sidste sejladsdag i Tokyo i 2021, vil være en del af holdet ved det kommende United States Sail Grand Prix i Chicago ved byens Navy Pier d. 18-19 juni. Og ligesom Katja Salskov-Iversen glæder hun sig til at blive endnu bedre til at sejle i de foilende både.

    “Som en olympisk atlet, der er vant til at lægge alt fokus på at blive den bedste i én klasse, kan det være en stor udfordring at vænne sig til en helt ny bådtype – især SailGPs F50, som er sådan en sindssyg maskine. Så at kunne sejle i en sjov, foilende båd som ETF26 vil give os vigtige timer og træningsmuligheder, som kun kan gøre os til bedre sejlere.”

    Et nyt dansk SailGP-hold til sæson 3

    CP Lübeck, der to gange har repræsenteret Danmark ved de olympiske lege – i 49er-klassen i 2016 og Nacra 17-klassen i 2021 – sluttede sig også til det danske SailGP-hold forud for sæson 3, som begyndte i maj måned på Bermuda.

    Annonceringen af CP Lübeck som nyt holdmedlem på det danske SailGP-hold kom, da holdets skipper, Nicolai Sehested, løftede sløret for et nyt hold til SailGP med en udvidet talentmasse af danske atleter og tilføjet international power – kaldet ‘Danmark 2.0’.

    “Siden dag ét har vi været tydelige med, at dette projekt har to ambitiøse mål: Først og fremmest at vinde SailGP og dernæst at udvikle den næste generation af foiling-atleter i Danmark. Derfor er jeg også virkelig begejstret for, at vi er i stand til at skabe dette nye ROCK The Boat-initiativ for at føje til vores i forvejen travle og omfattende sejladsprogram, herunder Team ROCKWOOL Racing og vores ROCK The Boat-akademi, som vi har lavet rundt omkring i Danmark siden 2020,” siger Nicolai Sehested og tilføjer:

    “Det er takket være ROCKWOOLs støtte, at vi er i stand til at give de her muligheder og væbne fremtidens Danske SailGP-atleter med den fornødne erfaring og færdighederne til at blive ved med at flage med Dannebrog i toppen af denne del af sejlsporten i lang tid fremover. “

    ROCK The Boat består af:

    Katja Salskov-Iversen

    Anne-Marie Rindom

    Christian Peter Lübeck

    Sebastian Wright-Olsen

    Kontakt:

    Kommunikations- og PR-chef Jonathan Turner tlf.: +44 7411 792736 email: jonathan.turner@rockwool.com

    Kommunikationskonsulent Morten Svan tlf.: 61331641 email: morten.svan@harbinger.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/olympiske-medaljevindere-i-front-for-nyt-dansk-sejlhold?releaseId=13652587

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **