PRM / Uafhængig tænketank om diversitet ser dagens lys

    Pressemeddelelse fra EQUALIS

    “I Danmark taler vi meget om, at alle har lige muligheder, men vi skal blive meget dygtigere til at gøre brug af vores talentmasse. Vi har et stort, uforløst potentiale som dansk erhvervsliv skal have glæde af. For at nå dertil, bliver vi nødt til at kende og flytte de kulturelle og strukturelle barrierer, der står i vejen for, at kvinder og mænd har samme muligheder har for udnytte deres talent”, siger Lars Rasmussen, forperson i EQUALIS.

    Den nye tænketank får til hovedopgave at synliggøre de udfordringer, der er forbundet med at fremme diversitet og ligestilling gennem nye analyser samt indsamling og bearbejdning af eksisterende viden på området. Endvidere skal EQUALIS anvise konkrete løsninger, der skal fremme diversitet. Arbejdet skal udføres i stærke partnerskaber med erhvervslivet, og i dialog med politikere og organisationer.

    Spar Nord Fonden har støttet kapacitetsopbygning af EQUALIS, så tænketanken kan accelerere deres vidensopbygning og udbygge partnerskabskredsen.

    “EQUALIS formål taler lige ind i Spar Nord Fondens strategi om at støtte fællesskaber, der kan mærkes. Det er vigtigt for os, at der er lige muligheder for alle for at bidrage til fællesskabet. Selvfølgelig skal ens køn ikke stå i vejen for, om man kan udfolde sit talent i et job, man drømmer om, og donationen giver EQUALIS mulighed for at nå endnu længere ud med viden om og engagement i denne dagsorden”, siger Michael Slavensky Dahl, formand for Spar Nord Fonden.

    Uafhængighed er en kerneværdi for EQUALIS, da målsætningen er at kunne samle aktører på tværs af brancher, videns institutioner og politiske skel rundt om bordet, så der kan findes fælles og konkrete løsninger til gavn for dansk erhvervsliv.

    Fakta

    • EQUALIS’ mission er at skabe forandring gennem viden, dialog og partnerskaber.
    • Spar Nord Fonden har doneret tre millioner kroner til kapacitetsopbygning af EQUALIS.
    • EQUALIS er uafhængig og finansieres af fonde, partnerskaber og private donationer.
    • EQUALIS er stiftet af Cecilie Struch Drøhse, Tine Lund-Bretlau og Malene Brandt.
    • Cecilie Struch Drøhse er direktør i EQUALIS og Malene Brandt er ansvarlig for partnerskaber og kommunikation.

    Bestyrelse

    • Forperson Lars Rasmussen (bestyrelsesformand i blandt andet Coloplast og Lundbeck)
    • Næstforperson og medstifter, Tine Lund-Bretlau (partner i White Cloud)
    • Bestyrelsesmedlem Agnete Gersing (direktør i Agnete Gersing Consulting)
    • Bestyrelsesmedlem Michael Slavensky Dahl (professor Aalborg University Business School)

    Advisory Board

    • Leder af fagligt Advisory Board, Nina Smith (professor Aarhus Universitet)

    Kontakt:

    Næstforperson Tine Lund-Bretlau, 26 83 09 70

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/uafhaengig-taenketank-om-diversitet-ser-dagens-lys?releaseId=13652494

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **