PRM / Sommerbogen 2022

    Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

    De Danske Børnebiblioteker inviterer alle børn i alderen 6-15 år til at deltage i Danmarks største læsekonkurrence, Sommerbogen 2022. Og børnebibliotekerne i Næstved Kommune er selvfølgelig med igen i år.
    Det er nemt at deltage, du skal bare læse en masse gode bøger, løse nogle udfordringer undervejs, og så melde dig til konkurrencen om at tømme en boghandel på fem minutter.

    Del de gode læseoplevelser
    Bag konkurrencen står De Danske Børnebiblioteker, der sammen arbejder henimod sommerens fornemmeste opgave, nemlig at tilbyde børn en masse spændende litteratur, som man kan kaste over i den lange sommerferie. Tusindvis af børn deltager hvert år i kampagnen, der med stor succes får børnene til at læse mere og dele de gode læseoplevelser med hinanden.

    Sådan gør du
    For at deltage skal du læse minimum tre bøger. Inden start skal du hente et udfordringsark på dit lokale bibliotek eller printe det fra vores hjemmeside, www.naesbib.dk. På arket finder du 30 forskellige læseudfordringer med varierende sværhedsgrader. Du skal løse mindst 10 udfordringer for at kunne deltage i konkurrencen. Husk også at udfylde de tre anmeldelseskort på bagsiden af udfordringsarket.

    Alle, der afleverer et udfyldt udfordringsark på biblioteket, kan vælge en flot bogpræmie. Desuden deltager du i konkurrencen om en af de tre nationale hovedpræmier, hvor vinderen får lov til at tømme en boghandel på fem minutter. Endelig trækker vi lod om fire gavekort á 250 kr. til Langes Bog & idé blandt alle deltagende børn, der er bosiddende i Næstved Kommune.

    Så skynd dig at læse en masse gode bøger i din sommerferie og vær med i konkurrencen om mange fede præmier.

    Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.

    Kontakt:

    Børnekulturformidler og bibliotekar Helle Østerholm tlf.: 55884015 email: heost@naestved.dk

    Bibliotekar Vibeke Sølling tlf.: 5588 4123 email: visje@naestved.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sommerbogen-2022?releaseId=13652541

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **