PRM / Analyse: Dét søger danskerne på op til afstemningen om forsvarsforbeholdet

Pressemeddelelse fra Bonzer

Da Google er starten på langt de fleste menneskers informationssøgning, giver data om søgninger et stærkt grundlag for, hvor danskerne har tvivl, og hvordan det ser ud med i deltagelsen i den demokratiske proces.

Vi gennemgår derfor i det følgende:

• Hvem der leverer den information, danskerne får om afstemningen
• Hvilken retning søgeresultaterne peger i retning af
• Hvor i Danmark man er mest i tvivl om, hvor krydset skal sættes
• Hvilke søgninger der foretages op til valget
• Danskernes interesse for at stemme sammenlignet med tidligere valg

De politiske partier er underrepræsenteret på Google

I denne del af analysen kigger vi på top 10 søgeresultater for de 10 mest søgte termer omkring forsvarsforbeholdet. Thomas Bogh, CPO hos Bonzer siger om årsagen:

“Resultaterne på første side af Google giver os de mest relevante resultater, som søgemaskinen vurderer lever op til den søgning, vi foretager os. Derfor er det netop relevant at se, hvilke termer danskerne søger på op til valget – og hvad der rangerer højest, da dét indikerer, hvor vi får vores information fra på søgemaskinen. Derudover vil langt de fleste mennesker kun klikke sig ind på søgeresultater på side 1“.

Derfor er det selvfølgelig interessant at se, hvilken politisk holdning de mest sete søgeresultater repræsenterer.

Overordnet ser vi, at 94% af søgeresultaterne er neutrale i deres politiske holdning. De anbefaler altså hverken et ja eller et nej men er i stedet nyheder om selve afstemningen, mere akademiske gennemgange af forsvarsforbeholdet, artikler, der både gennemgår for og imod, eller tests om forsvarsforbeholdet.

I top 10 resultaterne er der lidt flere, der taler imod afskaffelse end for, her båret af de politiske partier Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU. På ja-siden ser vi, at Liberal Alliance er repræsenteret. Men det fulde billede er, at det ikke er de politiske resultater, der fylder. Du kan få et fuldt overblik over alle, der fylder i søgeresultaterne i næste afsnit.

En del af forklaringen ligger måske i, at Google forsøger at vælge “neutrale” informationskilder til mere kontroversielle emner. Thomas Bogh uddyber

“Når det kommer til områder, som enten påvirker menneskers økonomi eller liv (typisk helbred), opererer Google inden for det, de kalder “Your Money or Your Life”. Det betyder, at vi typisk ser flere neutrale søgeresultater, som hjælper brugerne med at få bredere information til at træffe valg, uden for meget påvirkning fra den ene eller anden side. Vi så det særligt under corona, hvor resultater fra offentlige sundhedsmyndigheder dominerede på kryds og tværs af lande“.

Hvem får danskerne deres information fra?

Det er selvfølgelig også interessant at se på, hvem det så er, danskerne får sin information fra. Her ser vi, at den absolutte top er Folketingets EU-Oplysning, som er repræsenteret i næsten alle de udvalgte søgninger med informative artikler som Hvad er forsvarsforbeholdet? / Folketingets EU-Oplysning

I grafen ser I de 10 største informationskilder:

Derudover ser vi, at Berlingske, Altinget og andre aviser ligger tungt i rigtig mange af søgeresultaterne. Mange af artiklerne er annonceringen af afstemningen men også artikler, der dækker for og imod.

SDU er repræsenteret i halvdelen af søgningerne med deres grundige akademiske artikel Bliv klog på forsvarsforbeholdet inden 1. juni – Syddansk Universitet.

Flere kommuner er repræsenteret med praktiske artikler om, hvor og hvordan man kan stemme.

Den fulde liste er her:

Her er danskerne mest i tvivl

En af de mest populære metoder til at få afhjulpet sin tvivl er gennem forskellige valgtest. Vi har allerede set, at valgtestene er repræsenteret i mange af søgningerne eksempelvis i form af Altingets test.

Med udgangspunkt i søgninger efter valgtest kan vi se, at det ikke er ligeligt fordelt, hvor i landet danskerne er mest i tvivl her lige inden valget.

Her ser vi, at Region Hovedstaden er den del af Danmark, der er absolut mindst i tvivl med kun 66 i indexet. Derimod er resten af Sjælland dem, der søger absolut mindst, hvor de vestlige regioner er meget ligeligt fordelt imellem sig.

De mest populære søgninger op til valget

Der er to måder at måle søgninger på op til valget.

De største relaterede søgninger, som er de søgninger, der bliver foretaget mest.

De mest trendende søgninger, som er de søgninger, der har oplevet den største stigning i forhold til perioden forinden.

De største relaterede søgninger

I ugen op til valget er den absolut største søgning relateret til valgtests. Det markerer altså at danskerne overordnet set stadig er meget i tvivl om deres endegyldige kryds.

Her er de fem største søgninger:

Igen skal tallet forstås relativt, altså at der næsten er dobbelt så mange søgninger på “test forsvarsforbehold”, som der er på “eu forsvarsforbehold.” De reelle søgetal holdes skjult af Google.

Herefter følger, at mange danskere er interesseret i at brevstemme. Slutteligt udgør de mere generelle søgninger angående forsvarsforbeholdet og EU.

De mest trendende søgninger

Hvis vi derimod kigger på de søgninger, der har oplevet den største stigning, så er det derimod en søgning efter valgkortet, der optager danskerne mest. Dette kommer måske i kraft af, at mange endnu ikke har modtaget deres valgkort.

Derudover er det også meget interessant at se, at den næstmest stigende søgning er at brevstemme digitalt. Det kan fortolkes som et ønske for større muligheder for at stemme digitalt.

Tvivlen melder sig nok også igen, når vi ser at “meningsmåling 2022”, “epinion” og “folkeafstemning 1 juni test” er steget så meget, som de er.

Samtidig kan vi se en øget interesse for EU-politik, som ikke er set længe i form af søgningen “Maastricth-traktaten.” Det er naturligvis også den grundlæggende kilde til de forbehold, vi har i dag.

Danskernes interesse for valg sammenlignet med tidligere

Hvordan og hvor meget danskerne søger her op til en afstemning afslører også interessen for et valg. Historisk kan vi se, at i ugerne op til et valg stiger det markant – men hvilket slags valg har en stor effekt på interessen? Tager vi for ni generelle søgninger relateret til valg, kan vi se, at interessen for EU-afstemninger er langt mindre end andre valg.

Det handler selvfølgelig også om sproget, der bliver brugt. For et søgeord som “afstemning” er det klart forbeholdsvalget, der har flest søgninger. Det handler om, at en folkeafstemning oftere søges frem med “afstemning” end “valg”, men for de andre generelle søgninger, der er relevante uanset typen af afstemning, ser vi en klart lavere interesse op til valget end ved eksempelvis folketingsvalget.

Metode

• For analysen af søgeresultaterne er de 10 største generelle informationssøgninger udvalgt. Heriblandt er der blevet fravalgt søgninger direkte efter valgtest. Søgningerne er: forsvarsforbehold, stemme forsvarsforbehold, afstemning forsvarsforbehold, danmarks forsvarsforbehold, forsvarsforbeholdet, eu forsvarsforbehold, ja eller nej til forsvarsforbehold, stemme om forsvarsforbehold, valg forsvarsforbehold, folkeafstemning forsvarsforbehold
• De viste resultater af Google er blevet fundet i “sterile omgivelser”, altså uden tidligere søgehistorik foretaget fra Danmark. Resultaterne er fundet d. 25/5.
• Et søgeresultat er angivet som “For afskaffelse”, hvis det direkte anbefaler et ja, og “Mod afskaffelse” hvis det anbefaler et nej.
• Neutrale søgninger omfatter artikler, der både dækker for og imod, generelle informationsartikler om forsvarsforbeholdet samt valgtest.
• De geografiske søgninger dækker tidsperioden 20/5-27/5 kl 11.
• Trendende og top søgeord dækker tidsperioden 20/5-27/5 kl 11.
• De generelle “valgsøgeord” er: brevstemme, hvad skal jeg stemme, valgtest, valgkort, valg, meningsmåling, stemmeseddel, afstemning, stemme

Kontakt:

Communications Lead Alberte Knudsen tlf.: 28433094 email: ak@bonzer.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/analyse-det-soger-danskerne-pa-op-til-afstemningen-om-forsvarsforbeholdet?releaseId=13652234

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **