Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S
I dag overtager SuperBrugsen Marstal driften af Dagli’Brugsen Søby.
Det er dermed også den selvstændige Marstal Brugsforening, der sikrer, at der kommer en ny, moderne Dagli’Brugs i Søby. Den åbner til september.
Den nye Dagli’Brugs vil fortsat blive ledet af uddeler Karin Lykke Korup, og bliver bemandet med alle de medarbejdere, kunderne kender fra den gamle Brugs.
“Vi glæder os rigtig meget til at få en større butik med plads til flere varer og en bedre oplevelse for kunderne med en meget synlig placering på havnen,” siger Karin Lykke Korup.
“Vi er tilfredse med, at vi med overdragelsen af driften til SuperBrugsen Marstal fremtidssikrer butikken i Søby. Det betyder, at byen også i fremtiden vil være et godt sted at bo,” siger kædedirektør Maria Beck-Tange, Dagli’Brugsen.
Den nye butik vil være på 1200 kvm., hvilket er mere end en fordobling i forhold til det nuværende areal. Butikken vil blive indrettet med moderne, klimavenligt køl- og frostanlæg.
“Vi er glade for at kunne hjælpe med at sikre, at både de faste beboere i Søby og de mange turister får en moderne butik centralt placeret. Vi forventer, at det vil være til glæde for medlemmerne i både Marstal og Søby,” siger uddeler Hardy Overlund, SuperBrugsen/Marstal Brugsforening.
Dagli’Brugsen Søby fungerer fuldstændigt normalt i de kommende måneder – lige indtil umiddelbart før den nye butik åbner i september.
Yderligere information:
Kædedirektør Maria Beck-Tange, 2811 74 56
Uddeler Hardy Overlund, 6253 1780
Uddeler Karin Lykke Korup, 3029 6241
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/marstal-brugsforening-overtager-dagli-brugsen-soby-fra-coop?releaseId=13652252
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **