PRM / Så mange vælgere kan stemme til folkeafstemningen

    Pressemeddelelse fra Indenrigs- og Boligministeriet

    I alt 4.262.439 personer kan være med til at stemme om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.

    Opgørelsen omfatter også de 17-årige, der senest på valgdagen fylder 18 år, og som opfylder de øvrige krav for at kunne stemme.

    Antallet af vælgere er således steget med 42.902, det vil sige 1,0 procent i forhold til folketingsvalget den 5. juni 2019. Ved valget i 2019 kunne 4.219.537 vælgere stemme.

    Vælgertallet omfatter:

    • 4.261.069 vælgere (99,97 pct.), der 15 dage før valgdagen var registreret med bopæl i Danmark.
    • 316 vælgere (0,007 pct.), der i perioden mellem 15 og syv dage før valgdagen er flyttet fra udlandet til Danmark og har anmeldt flytningen til kommunen.
    • 1.054 vælgere (0,02 pct.), der bor i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og som efter anmodning er optaget på valglisten efter reglerne om udlandsdanskeres valgret.

    Antallet af danskere bosat uden for Danmark, der er optaget på valglisten, er faldet med 2.351 i forhold til folketingsvalget i 2019. Dengang var antallet 3.405.

    Det endelige vælgertal, der bliver opgjort på selve valgdagen, vil på grund af dødsfald og flytninger til udlandet, Færøerne og Grønland i tiden indtil valgdagen blive lidt mindre end 4.262.439.

    Få flere nyheder om #folkeafstemning: Følg @valgDK på Twitter.

    Kontakt:

    Presserådgiver Cecilie Rex Selmer email: crs@im.dk

    Valgkonsulent Christine Boeskov tlf.: 25 16 12 06 email: valg@im.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sa-mange-vaelgere-kan-stemme-til-folkeafstemningen?releaseId=13652173

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **