PRM / EU’s våbenhykleri afsløres i veldokumenteret udgivelse

    Pressemeddelelse fra Folkebevægelsen mod EU

    Officielt er EU fredens projekt. Kradser man lidt i overfladen, så bliver det dog tydeligt, at unionen systematisk, politisk og økonomisk understøtter en våbenindustri, der medvirker til menneskerettighedskrænkelser.

    Sådan lyder budskabet i pjecen “AT PUSTE TIL ILDEN: Hvordan EU bærer ved til et nyt og farligt våbenkapløb”, som udgives i dag af Folkebevægelsen mod EU.

    Et aktuelt eksempel på problematikken er EU-landendes våbeneksport til Rusland. Virksomheder, der har modtaget midler fra EU’s såkaldte forsvarsfond, fortsatte således våbensalget til Putins regime helt frem til 8. april i år – hele seks uger efter Ruslands invasion af Ukraine – med EU-skattekroner i ryggen.

    “Et emne, der fylder alt for lidt i debatten forud for folkeafstemningen den 1. juni, er EU’s militarisering. Herunder det faktum, at EU sender skattekroner til en våbenindustri, der sælger våben til regimer, der vedvarende krænker menneskerettighederne. EU er dermed med til at skabe mere ufred i verden. I mange år er EU blevet omtalt som fredens projekt. I dag ved vi, at en skruppelløs våbenindustri har stor indflydelse i EU”. Sådan skriver Susanna Dyre-Greensite, formand hos Folkebevægelsen mod EU, i forordet til pjecen.

    Udgivelsen er en oversættelse af dele af European Network Against Arms Trades skræmmende veldokumenterede rapport “Fanning the flames: How the European Union is fuelling a new arms race” fra april 2022 lavet sammen med den uafhængige researchgruppe Stop Wapenhandel fra den hollandske tænketank Transnational Institute (TNI).

    Den danske pjece udgives med støtte fra tænketanken NyAgenda og Europa-Nævnet med den ambition, at kvalificerer en fagligt velfunderet, folkelig debat om EU.

    Rapporten, som nu når ud til danske læsere dokumenterer, at “EU’s beslutningsprocesser og budgetter er blevet taget til fange af højst lukrative selskaber, som udnytter disse politiske rum til gavn for sig selv, hvilket afslører den altgennemtrængende indflydelse, som våbenhandlernes lobbyister har til at sætte EU’s dagsorden”.

    – Vi har grundlæggende den holdning, at Danmark ikke bør sende skattekroner videre til en våbenindustri, der sælger våben til regimer, der vedvarende krænker menneske-rettighederne heriblandt diktaturstater. I denne pjece kan man blive klogere på, præcis hvordan EU og agerer over for den europæiske våbenindustri, og hvilke konsekvenser, det har, lyder det fra Susanna Dyre-Greensite.

    Læs pjecen her (dansk):

    https://folkebevaegelsen.dk/eus-vaabenhykleri-afsloeres-i-veldokumenteret-udgivelse

    Læs hele rapporten her (engelsk):

    http://enaat.org/2022/03/17/fanning-the-flammes-how-the-eu-is-fuelling-a-new-arms-race-new-report

    Kontakt:

    Formand Susanna Dyre-Greensite email: susanna@folkebevaegelsen.dk

    Ledelsesmedlem Lave Knud Broch email: lave@broch.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/eus-vabenhykleri-afslores-i-veldokumenteret-udgivelse?releaseId=13651979

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **