PRM / Allergikere under ekstra pres

    Pressemeddelelse fra Dyson

    El, bynke, birk. Foråret har mange glæder, men for landets mere end en million allergikere kan det være en barsk tid med kløende øjne, løbende næse og vejrtrækningsproblemer. Pollensæsonen er i fuld gang og kører med fornyet styrke. Det viser nye tal fra Astma-Allergi Danmark, som har undersøgt pollenmængden fra 2211-2020. Tallene viser, at pollenperioden er blevet længere, og at mængden af alle typer pollen er steget.

    Det er dårligt nyt for allergikerne, der i forvejen døjer med gener i pollensæsonen. Mange prøver at dæmpe pollengenerne ved at opholde sig mindre udendørs og lukke døre og vinduer for at undgå, at pollen trænger ind i boligen. Men det kan vise sig at være en dårlig ide.

    Flere undersøgelser viser nemlig, at luftforureningen kan være op til fem gange så høj inde i boligen som udenfor, og det dårlige indeklima kan være mindst lige så generende for allergikere som pollen. Uanset om man bor i hus eller lejlighed er der masser af allergener i boligen, som er umulige at undgå. Ud over husstøvmider kommer allergenerne blandt andet fra formaldehyd i møbler, gulvtæpper, maling og rengøringsmidler. Har man brændeovn, afgiver den kulstøv, og kan man lide at skabe hygge med stearinlys, følger der bly, zink og nikkel med, som påvirker indeklimaet.

    Hyppig udluftning med gennemtræk har den bedste effekt på indeklimaet i boligen, men for de mange allergikere, der døjer med forårspollen nu og i de kommende måneder, kan udluftningen have direkte modsat effekt, da der lukkes pollen ind i boligen. Derfor vælger mange at investere i en luftrenser til hjemmet.

    Der findes efterhånden mange modeller på markedet. Engelske Dyson er en af de førende inden for luftrensning. Virksomhedens luftrensere har en dokumenteret evne til at rense 290 liter luft pr. sekund. Maskinerne fanger 99,95 procent af alle partikler i luften ned til 0,1 mikron, hvilket er 300 gange mindre end et menneskehår.

    Kontakt:

    Presseansvarlig Jacob Lange tlf.: +4520763020 email: jacob@langepr.dk

    Jacob Lange Lange PR 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/allergikere-under-ekstra-pres?releaseId=13651933

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **