PRM / Jesper Buch indtræder i Niels Brocks bestyrelse

    Pressemeddelelse fra Niels Brock

    “Da jeg var 16 år startede jeg selv på handelsskole, og det har så afgjort givet mig den viden, færdigheder og holdninger, der har dannet grobund for den, jeg er blevet i dag. Nu er det tid til at give retur,” siger Jesper Buch, der netop har fokus på at dyrke talenterne og iværksætterne i Danmark. Det er første gang, Jesper Buch indtræder i en bestyrelse, der ikke har med hans egne investeringer at gøre.

    Administrerende direktør på Niels Brock Anya Eskildsen ser frem til samarbejdet:

    “Jeg er slet ikke i tvivl om, at Jesper Buch kan styrke Niels Brocks payoff “For os, der handler”. Han kommer med nye ideer og nye måder at anskue hele uddannelsessystemet på, og med et netværk, der bliver til gavn for hele Niels Brock.”

    Elevfordelingsaftalen er en ommer

    Aktuelt har Jesper Buch særligt fokus på den nye elevfordelingsaftale, som regeringen står til at indgå sammen med Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Alternativet og Kristendemokraterne. Aftalen betyder, at Niels Brocks kommende gymnasieelever tildeles plads på Niels Brock ud fra deres forældres indkomst og ved lodtrækning. “Det er i min verden helt gak og har ikke gang på jord, ” siger han.

    Den nytiltrådte bestyrelse mødes første gang den 8. juni. Der er i alt 14 medlemmer, heraf er tre medlemmer udpeget ved selvsupplering.


    Fakta

    Niels Brock er en selvejende institution, og ledes af en bestyrelse med overordnet ansvar for skolens strategi, mission og vision samt drift og virksomhed. Bestyrelsens medlemmer udpeges på baggrund af deres kompetencer, viden og erfaring.

    Mere info?

    Kontakt administrerende direktør Anya Eskildsen: Mobil 2321 4541

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/jesper-buch-indtraeder-i-niels-brocks-bestyrelse?releaseId=13651658

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **