PRM / Kongelig sommerballet præsenterer årets program

    Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater

    Balletten holder normalt til inden døre i Det Kongelige Teaters guldbeklædte rammer midt på Kongens Nytorv. Men fra den 6. til 19. juni drager tylskørter og tåspidssko ud i Danmarks friske sommerluft. Oplev svaneprinsessen i sit rette element og en rubin funkle i solens stråler.

    Årets program glimter med dansestykker fra den kommende sæsons prægtigste balletter og fra ballettens repertoire. Kongelig sommerballet byder både på uddrag fra de storslåede klassiske balletter som “Svanesøen”, “Sylfiden” og “Giselle”, hvor den ulykkelige kærlighed svæver drømmende rundt på scenen, og på sprudlende temperamenter med pas de deux’er fra “Don Quixote” og “Juveler”.

    Som noget helt særligt får publikum et smugkig på koreograf Gregory Deans helt nye Hollywood-inspirerede ballet “Gotta Dance!”, hvor to sømænd til Judy Garlands ikoniske stemme møder en pige i en munter, energisk dans. Gregory Dean har også skabt balletsuccesen, “Blixen”, der skildrer forfatterindens dramatiske livshistorie.

    Til Kongelig sommerballet danser Karen Blixen en pas de deux med sin store kærlighed Finch Hatton til tonerne af Claude Debussys måske mest berømte komposition, “Clair de lune”, inden skæbnen vil, at de for altid må skilles.

    Kongelig sommerballet program 2022:

    Gotta Dance! – pas de trois
    Giselle – pas de deux
    Rubiner fra Juveler – pas de deux
    Svanesøen – spansk dans
    Don Quixote – pas de deux
    Giselle – pas de deux
    Blixen – pas de deux
    Svanesøen – pas de deux
    Svanesøen – italiensk dans
    Sylfiden – divertissement

    Dansere:

    Emma Riis-Kofoed, solodanser, Caroline Baldwin, solodanser, Holly Dorger, solodanser, Wilma Giglio, solodanser,
    Stephanie Chen Gundorph, solist,
    Silvia Selvini, solist, Marina Minoiu, korpsdanser, Jón Axel Fransson, solodanser, Alexander Bozinoff, solodanser, Jonathan Chmelensky, solodanser, Marcin Kupiñski, solodanser, Sebastian Pico Haynes, solist, Guilherme de Menezes, solist, Mattia Santini, korpsdanser

    Vi besøger i 2022:

    Mandag 6. juni 2022 kl. 19.00: Augustenborg Slotspark
    Tirsdag 7. juni 2022 kl. 19.00: Byparken, Skanderborg
    Onsdag 8. juni 2022 kl. 19.00: Krabbes Grønne Ring, Kjellerup
    Fredag 10. juni 2022 kl. 19.00: Rebild Bakker, Skørping
    Lørdag 11. juni 2022 kl. 16.00: Resenlund, Skive
    Søndag 12. juni 2022 kl. 16.00: Nørre Vosborg, Vemb
    Mandag 13. juni 2022 kl. 19.00: Anlægget, Billund
    Tirsdag 14. juni 2022 kl. 19.00: Munke Mose, Odense
    Torsdag 16. juni 2022 kl. 19.00: Byparken, Korsør
    Fredag 17. juni 2022 kl. 19.00: Ofelia Plads, København
    Lørdag 18. juni 2022 kl. 16.00: Sydkajen, Nakskov
    Søndag 19. juni 2022 kl. 19.00: Karen Blixen Museum, Rungstedlund

    Særlig tak til vores samarbejdspartnere:

    Audi Danmark er officiel mobilitetspartner til Kongelig sommerballet

    Sønderborg Kommune, Kulturhuset Skanderborg, Silkeborg Kommune,
    Kjellerup – Borgernes By, Den Kreative Skole, Rebild Kommune, RebildPorten, Rebildselskabet, Spar Vest Fonden, Skive Kommune, bgb a/s, bgb invest a/s,Spar Nord, Sparekassen Midt Vest Fond, Jyske Bank, XL-Byg Roslev, Scantruck A/S, Kaj Ove Madsen A/S, Fonden Nr. Vosborg, Billund IF – Kultur, LEGO House, Kulturregion Fyn, Odense Kommune, Korsør Erhvervsforening, Korsør By Kontor, Kulturhuset i Korsør, Korsør Turistråd af 1897, Korsør City, Lolland Kommune, Nakskov Handel & Erhverv, Karen Blixen Museum, Hørsholm Kommune.

    Kontakt:

    PR- og presseansvarlig, ballet (barselsvikar) Nana Langhoff email: nala@kglteater.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kongelig-sommerballet-praesenterer-arets-program?releaseId=13651366

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **