PRM / Folkekirkens Nødhjælp fejrer 100-års jubilæum i Københavns Domkirke

    Pressemeddelelse fra Folkekirkens Nødhjælp

    “Himmelske dage er en enestående mulighed for at diskutere fattigdomsbekæmpelse, ligestilling, klimaforandringer og konkret udviklingspolitik i en kristen optik. Som kristne er næstekærlighed afgørende i vores værdkompas. Det har vi i Folkekirkens Nødhjælp navigeret efter i 100 år. Og det vil der ikke blive lavet om på de næste 100 år. Tidligere hjalp vi dem, der boede i vores nærhed, i sognet, men verden er blevet globaliseret. I dag er vi fortalere for demokrati og menneskerettigheder i hele verden,” siger Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen.

    Gennem en række samtaler med blandt andre Sydafrikas ærkebiskop Thabo Makgoba, nobelprismodtager Denis Mukwege fra DR Congo og kirkeleder fra Zimbabwe, Kenneth Mtata, får deltagerne stærke analyser af, hvad der reelt skal til for at bekæmpe fattigdom og de galopperende klimaforandringer.

    “Det er en enestående mulighed, ikke kun for os, der arbejder med nødhjælp, men alle, der har håb om en mere retfærdig verden, hvor ressourcerne bliver bedre fordelt. De er nogle af de helt store kapaciteter, når det kommer til fattigdomsbekæmpelse, ligestilling og klimaforandring,- set fra udviklingslandenes perspektiv,” siger Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen.

    Vi står nu med en situation, hvor især fødevarekrisen kun bliver større, især på baggrund af krigen i Ukraine. En krise, der ligesom klimaet, rammer udviklingslandene langt hårdere end vores verden.

    “Derfor er det så vigtigt at få nuanceret debatten om, hvad det egentlig er for et opdrag vi står med. Både på den nordlige og den sydlige halvkugle,” siger Birgitte Qvist-Sørensen

    I Folkekirkens Nødhjælps eget telt på Mulighedernes Marked afholdes jubilæumsreception og en række talks. WeFood og Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker åbner pop-up-butik i teltet. Der vil være fokus på frivilligindsatsen og på, hvordan danskerne i praksis selv kan gøre en indsats for at verdensmålene.

    ___________________________________________________________________

    Om Himmelske Dage

    Himmelske Dage er en kirkefestival, der sætter fokus på livets store spørgsmål gennem talks, debatter, musik, kunst og selvfølgelig andagter og gudstjenester.

    Folkekirkens Nødhjælps telt på Mulighedernes Marked lige uden for Domkirken er åbent fra torsdag kl. 17 til lørdag kl. 18.

    Læs mere på: www.himmelskedage.dk/program og www.noedhjaelp.dk/100aar/arrangementer

    Pressekontakt; Niels Thrane på 5050 5602 eller nith@dca.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/folkekirkens-nodhjaelp-fejrer-100-ars-jubilaeum-i-kobenhavns-domkirke?releaseId=13651408

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **