PRM / Joshua Weissman går ikke på kompromis med maden

    Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S

    Joshua Weissman – en kompromisløs kogeboger kogebogen, der lærer dig at lave ordentlig mad fra bunden. Enhver kan jo smække en burger sammen af færdiglavede ingredienser. Faktisk er der rigtig mange måltider, der primært består af ingredienser, der er sat sammen på forhånd, og dermed snyder vi os selv. Smør, ost, sylt, bøffer og boller kan sagtens laves fra bunden – ja, det tager længere tid, men det bør også tage tid at lave mad, siger Joshua Weissman, der er kok og har arbejdet på anerkendte restauranter. Men i dag – i en alder af 25 år – er han selvstændig og formidlr sin store passion for mad af god kvalitet til sine 6,2 millioner følgere på YouTube.

    Når madlavningen får lov til at tage den tid, som det kræver, så forbedres madoplevelsen markant og kan potentielt blive reformeret. Og der er rig mulighed for at få vilde madoplevelser i den verden, vi lever i, hvor alle kan inspirere hinanden på tværs af madkulturer. Det vigtigste køkkenredskab er i følge Joshua Weissman kulinarisk intuition, for hvis man forstår, hvordan og hvorfor forskellige teknikker og ingredienser virker, så er der ingen grænser for, hvad der kan udrettes med maden.

    Ved hjælp af sin respektløse humor, lidt smådrillerier og over 100 lækre opskrifter viser Joshua Weissman uden tøven, kompromiser og dårlige undskyldninger, hvordan du kan lave alting selv. Og med alting, mener han alting: smør, ketchup, ricotta og mange andre hjørnesten, der kan videreudvikles og anvendes som komponenter i alle de andre spændende opskrifter, han disker op med.

    Kom ind i kampen – eller få en anden til at lave maden til dig, lyder Joshua Weissmans kompromisløse opfordring.

    Fakta om bogen:

    Titel: Joshua Weissman – en kompromisløs kogebog
    Forfatter: Joshua Weissman
    Oversætter: Sigurd Toftdahl Terkelsen
    Forlag: Turbine
    ISBN: 9788740679717
    Sidetal: 264
    Vejl. pris: 299,95 kr.
    Er netop udkommet

    Kontakt:

    PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/joshua-weissman-gar-ikke-pa-kompromis-med-maden?releaseId=13651136

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **