PRM / Vandt 2,1 millioner i Eurojackpot: “nu kan jeg i princippet gøre, hvad jeg vil”

    Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

    En tør arbejdsdag blev i den grad mere humørfyldt for en kvinde i det midtjyske. Hun arbejdede hjemme og blev forstyrret af telefonen.

    “Jeg sad på mit hjemmekontor og skulle forestille at arbejde, da Danske Spil ringede. Hu sagde, at jeg havde vundet på mit Lotto+ abonnement, og at jeg var blevet dobbelt millionær. Det kunne jeg slet ikke få til at passe, og så stod hjernen lidt af,” fortæller den glade vinder, som har valgt at være anonym.

    Hun blev jo egentlig forstyrret midt i arbejdet, men som hun grinende sagde til den venlige dame fra Danske Spil: “Hvis det var sådan noget, hun ville forstyrre med, havde jeg al tid i verden”.

    Gevinsten skal række langt
    Det er ikke fordi, kvinden har haft X-Large spenderbukserne på, snarere tværtimod. Hun har været overmåde fornuftig og investeret pengene.

    “Jeg har i forvejen råd til de ting, jeg vil have, så jeg vil gerne sprede gevinsten ud over mange år. Livet er det samme som før, men nu har jeg friheden til at gøre de ting, jeg ikke kunne før. Jeg kan lide tanken om, at jeg nu i princippet kan gøre, hvad jeg vil. Og jeg kommer i hvert fald ikke til at brokke mig over dieselpriserne,” siger kvinden med et stort grin.

    Kvinden planlægger at rejse lidt, og vil i øvrigt fortsætte med at spille Eurojackpot, blot med en udvidelse, så hun også spiller med om tirsdagen – og spiller ti rækker i stedet for fem.

    Om Eurojackpot

    • Eurojackpot havde premiere den 23. marts 2012 og trækkes fast hver tirsdag og fredag aften
    • Både spillere i Finland, Slovenien, Holland, Estland, Tyskland, Italien, Spanien, Norge, Sverige, Island, Letland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Danmark spiller med om de gigantiske puljer, som skal gøre europæiske Lotto-spillere til multimillionærer.
    • Den højeste danske gevinst blev vundet i 2015, hvor en heldig spiller fra Helsingør vandt 315. 009.958 kr.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/vandt-21-millioner-i-eurojackpot-nu-kan-jeg-i-princippet-gore-hvad-jeg-vil?releaseId=13651005

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **