PRM / Malene Husum er ny kunderådgiver i Andelskassen i Varde

    Pressemeddelelse fra Danske Andelskassers Bank A/S

    I Andelskassen i Varde ser Malene frem til at gøre en forskel for sine kunder, og hun er drevet af, at kunderne går klogere fra et rådgivningsmøde med hende. For ligesom der ofte er noget at optimere i kundernes pensionsopsparinger, så er der også mange opmærksomhedspunkter forbundet med eksempelvis boligkøb.

    “Det tiltaler mig at arbejde med kunder i forskellige livsfaser og hjælpe med at indfri nogle af deres drømme til livet, og det er min vigtige opgave at klæde kunderne godt på til at tage vigtige beslutninger om deres økonomi. Det er eksempelvis en kæmpe beslutning, når man skal købe hus for første gang. At være med på sidelinjen som finansiel rådgiver og være et fast holdepunkt i kundernes boligkøb finder jeg spændende,” fortæller Malene.

    Malene Husum kommer senest fra en stilling i Sparekassen Kronjylland i Aarhus, hvor hun har arbejdet tre år, inden hun skiftede til Andelskassen. Hun har desuden en BA fra arkitektskolen i Aarhus, og selvom hun ikke har taget den lige vej til bankbranchen, er hun landet på den rette hylde.

    “Som rådgiver er jeg lyttende, empatisk og sætter mig automatisk i mine kunders sted, og så er det vigtigt for mig at skabe en tillidsfuld og langvarig relation. Det giver en god dynamik, når man kender hinanden, og gennem et godt samarbejde kan jeg hjælpe med at få mere ud af deres økonomi,” siger Malene.

    Malene bor med sin kæreste og deres 4-årige datter. Familien har for nylig købt hus i Hjerting, hvor kæresten stammer fra. Fritiden går med familien, renovering af hus og havearbejde.

    Kontakt:

    For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 87 99 30 74 eller E: mbm@andelskassen.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/malene-husum-er-ny-kunderadgiver-i-andelskassen-i-varde?releaseId=13650972

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **