PRM / Columbus Q1 2022: Eksekvering efter planen med 7% omsætningsvækst

    Pressemeddelelse fra Columbus

    Det har været en intens start på året præget af den nødvendige beslutning om at lukke vores aktiviteter i Rusland, men også et kvartal med god aktivitet i vores resterende forretning – hvilket har krævet investeringer for at skabe fundamentet for fortsat vækst“, siger koncernchef Søren Krogh Knudsen.

    Vigtig toplinjevækst

    Omsætningen voksede organisk med 7% til DKK 393 mio. sammenlignet med DKK 367 mio. i Q1 2021. Columbus leverede god fremgang i alle områder af forretningen, hvor størstedelen af forretningsenhederne leverede toplinjevækst.

    Columbus’ norske forretning fortsatte deres stærke momentum fra sidste år med en vækst på 13% tæt fulgt af Columbus Sverige, der voksede med 10%. De strategiske forretningsområder Data & Analytics, Customer Experience, Digital Commerce og Columbus Care voksede med henholdsvis 200%, 23%, 17% og 15%. Derudover begynder Columbus at se en stabilisering af den amerikanske forretning med en vækst på 5% i 1. kvartal 2022.

    Kampen om talenterne påvirker driftsresultatet

    Columbus er som resten af branchen påvirket af den høje efterspørgsel efter talenter, som lægger et pres på lønningerne og forårsager høj medarbejder churn. På trods af udfordringerne, har Columbus dog takket været et stærkt HR-fokus været i stand til at øge medarbejderstaben med yderligere 70 fuldtidsansatte (gennemsnitlig FTE) i Q1 2022 sammenlignet med sidste år.

    Effektiviteten var på 62% i Q1 2022, hvilket er en forbedring sammenlignet med fra Q4 2021 på 59%. Mange nyansættelser, indkøring af nye medarbejdere og lav udnyttelse af offshore centeret i Indien påvirker effektiviteten, hvilket vil være fokusområder i de kommende kvartaler. Samlet set faldt driftsresultatet (EBITDA) til DKK 30 mio. i 1. kvartal 2022, et fald på 23% fra DKK 38 mio. sidste år.

    Højdepunkter for første kvartal 2022

    All tal og kommentarer er for den fortsatte forretning, således eksklusive ophørte aktiviteter (ekskl. de frasolgte enheder i Rusland, US SMB, To-Increase og Baltikum):

    • Omsætning steg med 7% i Q1 2022 til DKK 393 mio. (Q1 2021: DKK 367 mio.)
    • EBITDA faldt til DKK 30 mio. i Q1 2022 (Q1 2021: DKK 38 mio.)
    • YTD-effektivitet 62%
    • Styrkelse af One Columbus kultur
    • Frasalg af de russiske enheder

    Outlook for 2022

    Baseret på de finansielle resultater for 1. kvartal 2022, nuværende ordrebøger og pipeline, vil forventningerne for året 2022 forblive uændrede som følger:

    • Omsætning forventes at ligge i intervallet DKK 1.525 mio. – 1.625 mio. svarende til en organisk vækst på 8% til 15%.
    • EBITDA forventes at ligge i intervallet DKK 120 mio. – DKK 145 mio. svarende til en vækst på 34% til 62%.

    Kontakt:

    Corporate Communication Director Tine Rasmussen tlf.: +45 29690677 email: TRA@columbusglobal.com

    Communications Director
    Tine Rasmussen
    tra@columbusglobal.com
    +45 29 69 06 77

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/columbus-q1-2022-eksekvering-efter-planen-med-7-omsaetningsvaekst?releaseId=13650911

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **