PRM / Sikkerhedsstyrelsen varsler bøder for ulovligt salg af tobak

    Pressemeddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen

    Når Sikkerhedsstyrelsen er på tilsyn hos forhandlere af tobak, er det for at kontrollere, at varerne på hylderne er lovlige. Her ser de tilsynsførende blandt andet efter, om der sælges ulovlige tobaksprodukter, som for eksempel snus, og om det, der er til salg, har den korrekte mærkning og sundhedsadvarsel:

    “Vi kommer uanmeldt på tilsyn hos landets kiosker og andre forhandlere af tobak. Hvis vi finder tobaksvarer, som ikke overholder reglerne, giver vi et straksforbud mod at sælge dem,” siger Søren Assenholt Muff, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.

    Sikkerhedsstyrelsen kigger nærmere på konkrete produkter på hylderne. De bliver tjekket for, om de lever op til sundheds- og mærkningskrav, og om de er korrekt indberettet. Fra 1. april var det også slut med de farverige cigaretpakker. Derfor holder Sikkerhedsstyrelsen også øje med, at pakkerne med tobak er standardiserede i brun indpakning uden iøjnefaldende farver, design eller logoer.

    Sidste år endte Sikkerhedsstyrelsen med at politianmelde 40 forhandlere for ulovligt salg af tobak. Årets tilsynsindsats peger også på en del overtrædelser, da over 20 procent af de foreløbigt kontrollerede forhandlere endte med at modtage en plettet rapport fra styrelsen. Sikkerhedsstyrelsen har alene i årets første fire måneder politianmeldt 8 forhandlere for ulovligt salg.

    “Fortsætter den høje overtrædelsesprocent, tegner der sig et billede af mange forhandlere, der bryder loven. Vi afventer naturligvis den endelige opgørelse, når året er omme, men allerede nu, vil vi gerne appellere til at få styr på reglerne, og kun sælge lovlige tobaksprodukter der er registrerede og med korrekt mærkning, hvis man vil undgå en politianmeldelse,” siger kontorchef Søren Assenholt Muff.

    Typiske overtrædelser

    Der sælges snus (tobak, der indtages oralt)

    Tobaksvarer der sælges er ikke indberettet til Sikkerhedsstyrelsen

    Tobaksvarer er ikke påført korrekte sundhedsadvarsler

    Tobaksvarer er ikke påtrykt oplysninger om indhold af tjære, kulilte eller nikotin

    Tobaksvaren er ikke korrekt registreret ifølge Track and Trace

    Der er skiltet med aldersgrænser for tobak


    2021 indsatsen i tal

    2022 indsatsen i tal (foreløbig):

    Antal tilsyn: 714
    Antal overtrædelsessager: 125
    Antal vejledningssager: 87
    Antal OK-sager: 214
    Antal forgæves tilsyn*: 288
    Antal politianmeldelser: 40

    Antal tilsyn: 239
    Antal overtrædelsessager: 30
    Antal vejledningssager: 18
    Antal OK-sager: 76
    Antal forgæves tilsyn*: 115
    Antal politianmeldelser: 8

    *Forgæves tilsyn er antallet af gange en tilsynsførende er kørt forgæves – oftest skyldes dette, at forhandleren fejlagtigt har registreret sin privatadresse og ikke erhvervets adresse.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sikkerhedsstyrelsen-varsler-boder-for-ulovligt-salg-af-tobak?releaseId=13650563

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **