PRM / Liverpools monster-comeback gav Danske Spils kunder 1,1 millioner kroner

    Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

    Mange så måbende til, da Liverpool i går aftes fuldførte et historisk comeback og vendte 0-2 til 3-2. Også hos danskernes spiludbyder, Danske Spil, faldt underkæben et godt stykke sydpå under de 12 vanvittige minutter, som comebacket tog. Herefter skulle man til lommerne og udbetale intet mindre end 1,1 mio. kr. til de glade vinderkunder.

    “Vi sad og troede nærmest ikke vores egne øjne. Det var et helt vildt comeback, som nærmest ikke kunne forudses. Undtagen af de kunder, der rent faktisk forudsagde det”, siger en grinende Mathias Reimer Larsen, der er oddssætter hos Danske Spil.

    Odds lå over 20,00 under kampen
    Undervejs i kampen var oddsene på en Liverpool-sejr høje, og det lurede mange snarrådige spillere. Da Villareal var foran med to, lå oddsene på en sejr til de rødblusede på 14,00 – 25,00. Mere end 5.000 kunder spillede på en Liverpool-sejr under kampen, og det kunne altså mærkes i Danske Spils kasseapparat, hvor hele 1,1 millioner kroner denne aften altså gik tilbage til kunderne.

    “I det her tilfælde må vi, der kalder os eksperter, dukke nakken og indrømme, at kunderne var klogere end os. Der var rigtig mange kunder, der stadig troede på Liverpool, selvom de var nede i sækken, og det gav pote for dem. Det gør lidt ondt på stoltheden her hos os, men mest af alt er vi rigtig glade for, at så mange har haft interesse for kampen, og har fået en flot gevinst med hjem,” siger Mathias Reimer Larsen.

    59 kunder havde desuden spillet 3-2 til Liverpool inden kampstart til henholdsvis odds 20,00 og 21,00.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/liverpools-monster-comeback-gav-danske-spils-kunder-11-millioner-kroner?releaseId=13650523

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **