Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Få en unik oplæsningsoplevelse, når vi kombinerer musik, lyde og fortælling.
Willy bygger en robot
Vi læser højt fra billedbogen “Willys værksted” af Chris Riddell. Her møder vi Willy opfinder, som bygger en katastrofal oprydningsrobot, og hvad gør man så?
Undervejs vil børnene hjælpe med at fortælle historien med lyde og instrumenter.
Lyt og larm er et arrangement for de 3-5-årige børn og deres familier. Det er i tråd med bibliotekets store tema “Mennesker vs. Maskiner”, som udfolder sig i dette forår.
Børnene kan lytte og larme lørdag den 21. maj kl. 10.30-11.00 eller lørdag den 28. maj kl. 10.30-11.00. Begge arrangementer foregår på Næstved Biblioteks Lille Scene. Det er gratis at deltage, og der er ingen tilmelding.
Kontakt:
Børnekulturformidler Lene Holst Schmidt tlf.: 5588 4134 email: lehsc@naestved.dk
Bibliotekar, pressemedarbejder Lena Lund Olsen tlf.: 5588 4021 email: leols@naestved.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lyt-og-larm?releaseId=13650379
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








