Pressemeddelelse fra Aalborg Universitet
Der skal dystes i kryptografi, web sikkerhed, penetration testing og meget mere, når de bedste af de bedste unge whitehat-hackere tørner sammen i cyberspace for at vinde titlen som Dansk Cybermester og samtidig få en plads på det eftertragtede Cyberlandshold på lørdag.
Deltagerne er opdelt i Juniorer og Seniorer i aldersgrupperne 15-20 år og 21-25 år, og der kåres kun én Dansk Cybermester i hver aldersgruppe.
Derudover går yderligere 23 deltagere videre til en efterfølgende bootcamp i juni, som er en weekend med fokus på træning, konkurrence, samarbejde og personlighed. De 10 mest egnede vil så tilsammen udgøre det Danske Cyberlandshold, der skal dyste til de Europæiske Cybermesterskaber i Østrig til september.
Professor på Aalborg Universitet Jens Myrup Pedersen står i spidsen for Cyberlandsholdet som landstræner, og understreger vigtigheden af at øget fokusset på cybersikkerheden generelt:
“Mangel på kvalificeret arbejdskraft er en af de største udfordringer det danske samfund og de danske virksomheder har i forhold til cybersikkerhed. Mesterskaberne er med til at løfte det generelle kompetenceniveau blandt unge og samtidig skabe et fællesskab om deres interesser,” siger han.
Sidste år sikrede det Danske Cyberlandshold Danmark den bedste plads i historien til de europæiske mesterskaber, hvor landsholdet fik en 5. plads, så der er høje forventninger til niveauet for de unge hackere ved årets mesterskaber:
“Sidste år gik det rigtig godt for Cyberlandsholdet, og i år ser vi også rigtig mange dygtige unge mennesker, der for alvor kan få spotlyset på Danmark, når det kommer til cybersikkerhed,” lyder det fra landstræneren.
De Danske Cybermesterskaber er skabt i samarbejde mellem Industriens Fond, Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), 5 universiteter og Happy42 med det formål at øge og styrke kompetencerne indenfor IT & cybersikkerhed.
Flere end 1.800 personer har tilmeldt sig til online træningssessions i begyndelsen af forløbet, og flere end 700 unge har deltaget i den første kvalifikationsrunde, hvoraf der nu er 100 tilbage, der dyster om pladserne på det eftertragtede cyberlandshold.
KONTAKT
For at besøge de Nationale Cybermesterskaber d. 7. maj hos AAU CPH (A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV) bedes du koordinere med Linda Pedersen fra happy42.
Der vil være mulighed for et interview med landstræner Jens Myrup Pedersen og udvalgte deltagere.
Program for den officielle åbning:
- 10.00 Velkomst ved Landstræner/Professor Jens Myrup Pedersen
- 10.10 Pitch-talk v. tidligere kaptajn for Cyberlandsholdet Jacob Buchholz Bech
- 10.20 Tale v. Industriens Fond, Programchef, Malene Stidsen
- 10.25 Tale v. Ken Bonefeld Nielsen – Vice President & CISO – Norlys
- 10.35 Ken Bonefeld Nielsen, Jens Myryp og Malene Stidsen sætter cybermesterskaberne i gang ved at trykke på knappen!
Kontakt:
Happy42 – Partner, Linda Pedersen Mobil: 91 53 88 73 / mail: linda@happy42.dk
For udtalelser og uddybende kommentarer kan følgende kontaktes:
Forsvarets Efterretningstjeneste – Pressechef Peter Krab Mobil: 20 16 05 93
Industriens Fond – Programchef Malene Stidsen Mobil: 33 37 62 34
Aalborg Universitet | Cyberlandsholdet – Professor Jens Myrup Pedersen Mobil: 21 84 79 31
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danmark-skal-finde-landets-ti-bedste-unge-whitehat-hackere?releaseId=13650469
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








