PRM / Danske Spil: Danskerne tror på, at Eriksen laver assist mod Man U i aften

    Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

    Når Christian Eriksen og resten af Brentford-mandskabet i aften løber på banen mod mægtige Manchester United, er det selvfølgelig med håbet om et positivt udfald af kampen. Det håb deler Danske Spils Oddset-kunder helt åbenlyst, for de tror hver og en på, at Christian Eriksen kommer til at spille en hovedrolle.

    Samtlige de af Danske Spils kunder, der har spillet på, at der laves assist i kampen, har nemlig spillet på, at det er Christian Eriksen, der laver den assist.

    “Oddset er et spil, man spiller med hjernen, men også med hjertet. Derfor ser vi sandsynligvis her, at de, der håber på, at Cristian Eriksen laver en assist, spiller på netop det. Samtidig er det jo, udover langskuds- og frisparksmål, ofte netop assist, som Eriksen byder ind med i kampene – så det er på ingen måder usandsynligt, at det også vil ske i aften”, siger Mathias Reimer Larsen, der er odssætter hos Danske Spil.

    Gode odds på en assist
    Hos Danske Spil tror man også, at det er relativt sandsynligt med en Eriksen-assist i kampen på Old Trafford. Der gives alligevel pengene 5,10 gange igen, hvis Eriksen laver en assist.

    “Det er jo en eventyrhistorie, Christian Eriksen er i gang med. Han virker genfødt, og spiller både frit og med stor selvtillid og rutine. Jeg tror på, at en kamp som den i aften får blodet til at rulle ekstra i de fynske blodårer, og kunne sagtens se ham få en hovedrolle, måske med en assist eller et mål”, siger Mathias Reimer Larsen.

    Hvis man tror mere på Eriksen som målscorer, giver det indsatsen 5,30 gange igen, og tror man på, at den danske nummer 21 scorer 2 mål i kampen, får man pæne odds 48,00.

    På spil på vinderen af kampen kan man også se, at Danske Spils kunder har de danske briller på, for på trods af, at storholdet fra Manchester er favoritter i kampen, er kundernes indskud 50/50 på de to hold til at vinde duellen.

    Kampen Manchester United – Brentford spilles i aften kl. 21.00.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danske-spil-danskerne-tror-pa-at-eriksen-laver-assist-mod-man-u-i-aften?releaseId=13650301

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **