Pressemeddelelse fra Ingeniørforeningen, IDA
Johanne Skotte er det nye talerør for de flere end 34.000 studiemedlemmer i Ingeniørforeningen, IDA. Hun blev valgt til posten på et stormøde i IDAs netværk for studerende, STEM Students, hvor studierepræsentanter fra størstedelen af de uddannelsesinstitutioner, der uddanner ingeniører, it-professionelle og naturvidenskabelige kandidater var mødt frem.
STEM Students nyvalgte talsperson vil nu arbejde målrettet på at sikre, at de studerendes stemme bliver hørt i debatten.
Hun vil samtidigt arbejde for, at de studerendes generelle trivsel bliver bedre, og at der rettes fokus på centrale problemer som ensomhed.
STEM Students vil ifølge Johanne Skotte naturligvis også holde et vågent øje med om niveauet på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser har den fornødne høje kvalitet.
Johanne Skotte er 22 år og studerer bygningsdesign på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Hun er desuden næstforperson i Polyteknisk Forening (PF), der er studenterorganisationen på DTU.
Kontakt:
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/johanne-skotte-er-ny-talsperson-for-idas-studerende?releaseId=13650284
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








