Pressemeddelelse fra STARK Group A/S
STARK Group har underskrevet en aftale om køb af familievirksomheden KONZ, der har sin styrke i en af Tyskland hurtigst voksende vækstzoner, Stuttgart, og Dresden.
Med udgangspunkt i syv forretninger har virksomheden opnået regional styrke i nogle af Tysklands mest eftertragtede vækstlommer omkring Stuttgart i sydvest og Dresden i øst.
Virksomheden har en årlig omsætning på mere end DKK 800 millioner.
Opkøbet er STARK Groups tredje-største i Tyskland, siden virksomheden etablerede sig i landet med opkøbet af Saint Gobains tyske distributionsforretning i 2019. I det seneste år har STARK Group gennemført 15 opkøb. STARK Groups tyske forretning udgør i dag tæt på halvdelen af virksomhedens omsætning.
Adm. direktør for STARK Group Søren P. Olesen siger:
“Tyskland er et interessant marked for STARK Group. Håndværkstraditionen er båret af professionelle håndværkere med et højt uddannelses- og fagligt niveau, der efterspørger rådgivning og specialiseret salg. Det er de kunder, vi er bedst til at betjene.”
“Jeg er taknemmelig for, at en stærk, familieejet virksomhed betragter STARK Group som en god ejer, og jeg er glad for at kunne byde 250 nye kolleger velkommen. De er et stærkt hold med specialistviden og stærke relationer til de professionelle håndværkere. Det er det hold, som skal drive virksomheden videre i regi af STARK Deutschland.”
Opkøbet af KONZ er betinget af myndighedsgodkendelser. Parterne oplyser ikke de økonomiske og juridiske detaljer i transaktionen.
Kontakt:
Chief Communications Officer Kaspar Bach Habersaat email: kha@starkgroup.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/stark-group-gennemforer-stort-opkob-i-tyske-vaekstzoner?releaseId=13650163
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








