Pressemeddelelse fra ATP
I dag er Per Ventzel mødt ind til første arbejdsdag, som revisionschef for hele Danmarks fælles pensionskasse og administrationshus, ATP. Han har siden 2007 været ansat i Danske Bank. – De seneste 7 år i stillingen som Senior Vice President for intern revision.
“Jeg er glad og stolt over at blive en del af ATP, som er en helt fundamental aktør i vores velfærdssamfund. Der er en spændende strategi for intern revision i vente, som jeg ser frem til at drive sammen med det yderst kompetente team. Jeg glæder mig til at gøre min erfaring gældende indenfor særligt governance, risikostyring, forsikring og dataanalyse” siger Per Ventzel om sit nye job.
I ATP’s bestyrelse er der stor tilfredshed med valget af Ventzel:
“Per Ventzels ledelseserfaring fra bankverdenen er et rigtigt godt udgangspunkt for at bestride chefposten for intern revision. Jeg er ikke i tvivl om, at Per er den helt rigtige til at lede og udvikle den strategiske horisont og fremtidssikre velfærdsadministrationen og pensionsselskabet, som til sammen udgør ATP. På hele bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde Per velkommen” udtaler ATP’s bestyrelsesformand Torben M. Andersen om ansættelsen.
Per Ventzel er 45 år og har foruden sine 15 år i Danske Bank tidligere været ansat i PwC og Deloitte.
Kontakt:
For mere information, kontakt pressekonsulent Trine Fruergaard trfr@atp.dk tlf.+45 28 97 92 30
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/atp-har-faet-ny-revisionschef?releaseId=13650011
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








