Pressemeddelelse fra Columbus
Per Kogut kommer fra en stilling som administrerende direktør i NNIT, hvor han stod i spidsen for virksomheden i 14 år. Desuden har Per Kogut 11 års erfaring fra Computer Associates, senest som CEO i Nordeuropa. Per Kogut har desuden erfaring fra den finansielle sektor og en uddannelsesmæssig baggrund som Master i offentlig administration og it-videnskab fra Københavns Universitet.
“Jeg er glad for at en så stor kapacitet som Per Kogut har sagt ja til at indgå i Columbus’ bestyrelse. Per Kogut kommer med stor indsigt og erfaring fra IT konsulentbranchen, og sammen med den øvrige bestyrelse vil han kunne drive Columbus stærkt fremad mod at opnå en markedsledende position som den foretrukne digitale rådgiver for vores kunder”, siger bestyrelsesformand Ib Kunøe.
Om sin nye post siger Per Kogut:
“Columbus har en stærk markedsposition indenfor digital transformation samtidig med at de er på en spændende rejse mod at blive strategiske rådgivere. Jeg ser et stærkt match mellem min erfaring og kompetencer og Columbus’ transformationsrejse, og jeg glæder mig til at bidrage til Columbus’ fortsatte fremgang”, siger Per Kogut.
Kontakt:
Corporate Communication Director Tine Rasmussen tlf.: +45 29690677 email: TRA@columbusglobal.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/per-kogut-bliver-nyt-bestyrelsesmedlem-i-columbus?releaseId=13650267
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **