PRM / Naturens flotte motiver inspirerer

    Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

    Billedkunstner Lisbeth Ancher elsker at male med både olie- og akrylmaling, gerne med mange forskellige malemedier og med meget stærke farver.

    – Det har altid været vigtigt for mig at være kreativ. Jeg har arbejdet med vævning og blomsterbinding. Og nu er det kun malerierne, jeg arbejder med, fortæller Lisbeth Ancher.


    Fantastiske skyer og kuperet terræn

    – Mine motiver er abstrakte solopgange og solnedgange, skønne landskaber m.m. Jeg bor et meget smukt sted i Aversi, hvor der altid er flotte motiver fra naturens side. Det kan være fantastiske skyer og kuperet terræn. Og så har vi vores smukke gravhøj, som jeg har malet på forskellige tidspunkter af året, udtaler Lisbeth og tilføjer, at hun også får inspiration til sine malerier ved at gå en tur ved havet.

    Lisbeth Ancher er medlem af KuBA, Kunstforeningen for Billedskabende Aktører, en forening for aktive, kreative mennesker i Næstved og omegn.

    Se mere på:

    Instagram: Galleri_ancher

    Hjemmeside: www.lisbethsgalleri.vpweb.dk

    Udstillingen på Glumsø Bibliotek kan ses i bibliotekets åbningstid.

    Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.

    Kontakt:

    Bibliotekar Vibeke Sølling tlf.: 5588 4123 email: visje@naestved.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/naturens-flotte-motiver-inspirerer?releaseId=13650137

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **