Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet: Health
Hvornår stopper mit spædbarn med at græde så meget?
Er du nybagt forælder og googler dette spørgsmål, vil svaret givetvis berolige dig.
Du vil sandsynligvis blive henvist til et gammelt studie, der konkluderer, at spædbørns gråd normalt topper omkring seksugers-alderen, hvorefter den falder markant og stabiliserer sig på et lavt niveau efter tre måneder.
Meget tyder dog på, at den oprindelige “grædekurve” giver et skævt billede af virkeligheden. Det viser et nyt forskningsprojekt ved Aarhus Universitet, der har undersøgt data fra 27 forskellige lande.
“Vi har lavet to matematiske modeller, der repræsenterer den tilgængelig data, og ingen af dem viser, at varigheden af gråd falder så markant efter fem uger, som det ellers fremgår af de grafer, som forældre bliver præsenteret for. Gråd er stadig er en stor del af mange spædbørns repertoire efter seks måneder,” siger lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet Christine Parsons.
Grædekurve benyttes af sundhedspersonale
Forskerne bag studiet har samlet data fra 57 forskningsartikler fra hele verden, hvor forældre har registreret, hvor meget deres spædbørn græder hver dag.
Den oprindelige “grædekurve”, som forældre ofte henvises til, er baseret på et amerikansk studie fra 1962, der kun fokuserer på de første 12 uger af et barns liv.
“Det er en graf, som nybagte forældre bliver præsenteret for af sundhedspersonale, og hvis man googler “spædbørn gråd” (infant crying), kommer der billeder af netop denne graf. Derfor syntes vi, at det ville være interessant at lave en model med al tilgængeligt data for at se, om den stemmer overens med den oprindelige “grædekurve”, siger Arnault-Quentin Vermillet, der er hovedforfatter for forskningsartiklen.
Kan have konsekvenser for børn og forældre
Gråd er en af de første kommunikationsformer, som spædbørn bruger til at få deres forældres opmærksomhed. Spædbarnets kognitive og følelsesmæssige udvikling stimuleres, når forældre på passende vis reagerer på barnets signaler.
Nybagte forældre søger ofte hjælp i sundhedsvæsenet, hvis de er bekymret for, at deres barn græder for meget.
Derfor er det ifølge Christine Parsons vigtigt, at både sundhedspersonale og forældre har en korrekt og præcis forståelse for børns normale grædemønstre.
“Især for klinikere er det vigtigt, fordi det er deres opgave at hjælpe, støtte og afstemme forventningerne hos eventuelt bekymrede forældre. Og hvis klinikeren definerer spædbarnets gråd som overdreven i intensitet eller varighed, vil det have negative konsekvenser for både forældre og barn,” forklarer hun.
Stor forskel på børns grædemønstre
Hvis et spædbarn græder mere end tre timer om dagen mere end tre dage om ugen, defineres det i dag som overdreven gråd – eller kolik. Hidtil har det været vurderet, at mellem 17 og 25 procent af alle spædbørn rammes af kolik inden for barnets første seks leveuger.
Forskerne ved Aarhus Universitet har udarbejdet to nye modeller for spædbørns grædekurve. Den ene viser, at spædbørns gråd topper efter fire uger. Den anden viser, at spædbørn græder meget og stabilt i de første uger, hvorefter niveauet falder.
Et andet bemærkelsesværdigt fund i undersøgelsen er ifølge Christine Parsons, hvor forskellige grædemønstre er blandt børn – både inden for og på tværs af landegrænser.
Data indikerer blandt andet, at børn fra ikke-vestlige lande som Indien, Mexico og Sydkorea græder mindre end børn fra engelsksprogede lande som USA, Storbritannien og Canada.
Bag om forskningsresultatet:
Studietype: Systematisk gennemgang og meta-analyse af tværnationalt forældre-registreret data og modellering af “grædekurve”:
Ekstern finansiering: Carlsbergfondet.
Interessekonflikter?: Ingen.
Læs den videnskabelige artikel
Kontakt:
Lektor Christine Parsons, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
Telefon: 87162127
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-forskning-rokker-ved-etableret-laerdom-om-spaedborns-graedemonstre?releaseId=13650095
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
