PRM / HK samler over 1.000 til stor konference om stress

    Pressemeddelelse fra HK Danmark

    Over 1.000 HK’ere tager i dag plads i Messecenter C i Fredericia for at deltage i HK’s store konference om stress og arbejdsmiljø. Her samles tillidsvalgte fra hele landet til fælles kamp mod stress, og det glæder HK Danmarks næstformand Mads Samsing:

    – Alt for mange mennesker bliver ramt af stress. Alt for ofte oplever stressramte at stå alene og ikke få den hjælp, de har brug for på arbejdspladsen. Vi er nødt til at handle i fællesskab, så stress forebygges og håndteres bedre på arbejdspladserne. Så jeg er rigtig glad for, at så mange er samlet i dag om netop det mål, udtaler næstformanden.

    Samtidig viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for HK, at knap tre ud af fire medlemmer har følt sig stressede inden for det sidste år. For en ud af seks medlemmer står det så grelt til, at de “ofte” er ramt.

    Deltagerne vil på konferencen få værktøjer, viden og inspiration til at styrke forebyggelsen og håndteringen af stress. Undervejs vil der være besøg fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, arbejdsmiljøordførere Christian Juhl (EL) og Anne Honoré Østergaard (V), næstformand i FH Morten Skov og ph.d. og aut. psykolog Malene Friis Andersen, som giver deres indspark til, hvordan vi løser stressudfordringen og bliver bedre til at sætte ind, før skaden sker.

    Konferencen finder sted på den internationale arbejdsmiljødag.

    Kontakt:

    Kontakt:

    Line Smed, Kommunikationsrådgiver
    51 43 87 24
    line.smed@hk.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hk-samler-over-1000-til-stor-konference-om-stress?releaseId=13649984

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **