PRM / Jakob Scharff fylder 50 år

    Pressemeddelelse fra DI – Dansk Industri

    Den 30. april fylder Jakob Scharff 50 år. Manden bag ordene “stop offentligt opgavetyveri” har brugt de sidste tre årtier på at sikre, at danske velfærdskroner bliver brugt bedst muligt. Han insisterer på, at det ikke kun er det offentlige, der kan levere gode velfærdsløsninger.

    Siden 2017 har han været branchedirektør for DI Service og offentligt-privat samarbejde, hvor han dagligt kæmper for, at virksomheder kan levere innovative løsninger til den offentlige sektor. De spiller ifølge ham, en afgørende rolle i at nytænke måden Danmark leverer velfærd på til borgerne. Med andre ord er det private uundværligt for udviklingen af velfærdssamfundet.

    Det blev tydeligt under coronapandemien, hvor danske virksomheder med bravour drev den danske testindsats. Eksemplet er et af mange, men han mener, at det for alvor først var her, at flere fik øjnene op for den værdi, et stærkt dansk erhvervsliv kan give vores fælles velfærd.

    Men selvom værdien i et tæt offentlig-privat samarbejde er klart, bekymrer det ham, at der stadig er politiske kræfter, der ønsker at slå en kile i det samarbejde. Her hæfter han sig ved et politisk ønske om at afskaffe private børnehaver og vuggestuer. Ønsket var for et par måneder siden tæt på at blive til virkelighed, men blev heldigvis afværget i sidste øjeblik efter et stort pres fra bl.a. DI. Det vidner om, at der stadig er meget at kæmpe for.

    Han understreger, at virksomhederne gang på gang står klar med innovative og pragmatiske løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor. Senest i et nyt samarbejde mellem KL og DI, hvor kommuner og virksomheder på tværs af landet står klar til at åbne deres døre for ukrainere på flugt og give dem et meningsfuldt ophold i Danmark.

    Årets runde fødselsdag falder på en lørdag, hvor han foruden sin kone og parrets to børn har inviteret til en lille fejring for den nærmeste familie.

    Følg os på:




    Kontakt:

    Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Ben Ron, tlf. 2830 5452, e-mail benr@di.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/jakob-scharff-fylder-50-ar?releaseId=13649888

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **