PRM / Akut beredskab bliver til permanent afløserkorps

    Pressemeddelelse fra Varde Kommune

    ÆLDREPLEJE

    Sygdom, isolationskrav og restriktioner pressede bemandingen på ældreområdet under coronakrisen. Situation fik Varde Kommune til at bede borgerne om hjælp til oprettelse af et nødberedskab.

    Mere end 65 borgere meldte sig, og afhængig af uddannelsesmæssig baggrund har de hjulpet med alt fra praktik i køkkenet til omsorgsopgaver hos de ældre.

    Flere afløsere har siden opnået fastansættelse eller er begyndt en uddannelse inden for SOSU-faget. Derfor bliver det akutte beredskab nu til et permanent afløserkorps med en ambition om, at endnu flere bliver interesserede i SOSU-faget.

    Infomøder for interesserede

    Alle interesserede kan høre nærmere om afløserkorpset den 4. eller 5. maj klokken 16-17.30 på Varde Rådhus.

    Programmet byder på en introduktion til et job på ældreområdet og svar på praktiske spørgsmål om karrieremuligheder, arbejdstider og løn.

    Citat

    Tina Agergaard Hansen, formand for Udvalget for Social og Sundhed i Varde Kommune:

    “Rekruttering på ældreområdet er en national udfordring, og der er behov for kreative løsninger for at sikre fremtidens velfærd. Det akutte beredskab har fået flere til at opdage glæden ved et job i ældreplejen. Måske har man overvejet et job på området, men har manglet en lejlighed til at tage springet. Afløserkorpset giver en let adgang til at prøve kræfter med faget.”

    Fakta

    • Infomødet bliver afholdt den 4. og 5. maj klokken 16-17:30 på Varde Rådhus, Bytoften 2, 6800 Varde.
    • De to møder er identiske, og tilmelding skal ske til stha@varde.dk.
    • Læs mere om afløserkorpset på vardekommune.dk/brugfordig.

    Kontakt:

    Formand for Udvalget for Social og Sundhed i Varde Kommune Tina Agergaard Hansen tlf.: 51 70 17 00 email: tiag@varde.dk

    Kommunikationsmedarbejder i Varde Kommune Søren Toksvig Jensen tlf.: 61 63 98 01 email: srej@varde.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/akut-beredskab-bliver-til-permanent-afloserkorps?releaseId=13649559

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **