PRM / Ehlers Samlingen åbner igen

    Pressemeddelelse fra Haderslev Kommune

    Istandsættelserne er ikke færdige endnu, men første etape er overstået, og samlingen er på plads. Det fejrer vi med “Åbent Museum” tirsdag d. 3. maj fra kl. 15-17.

    I dette tidsrum er der gratis adgang til de to museer i Slotsgade, kaffe til de besøgende og oplæg om husets historie og arbejdet med bygningen ved museumsinspektør Nynne Sanderbo Thohøj Martinusen kl. 15:30 og 16:30.

    Åbningen indvarsler en spændende sæson hos museerne i Slotsgade, der har flere arrangementer på tapetet. Bl.a. vender “Komedie i Gården” tilbage med endnu en forrygende forestilling i juni. De nysgerrige kan finde Historie Haderslevs program for foråret og sommeren på bl.a. Kulturhuset Bispen, på museerne og på historiehaderslev.dk.

    For spørgsmål og kommentarer:

    Nynne Sanderbo Thohøj Martinusen Museumsinspektør Ehlers Samlingen

    Slotsgade 20 – 6100 Haderslev

    Direkte telefon: 74 34 78 17

    nstm@haderslev.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ehlers-samlingen-abner-igen?releaseId=13649590

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **