PRM / Vælgererklæringsportalen nomineret til Danish Design Award

    Pressemeddelelse fra Indenrigs- og Boligministeriet

    Danmark er kendt for godt design – tidligere især af fysiske genstande, men i dag i høj grad også teknologi. Og Indenrigs- og Boligministeriets digitale selvbetjeningsløsning til afgivelse af vælgererklæringer – vælgererklæring.dk – er nu blevet nomineret til en Danish Design Award i kategorien “Outstanding Service”.

    På hjemmesiden vælgererklæring.dk kan man som vælger få overblik over de partier, der gerne vil på stemmesedlen til folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg. Vælgeren kan derefter logge ind med NemID/MitID og igangsætte en vælgererklæring for partiet. Efter en uges eftertænksomhedsperiode kan man bekræfte sin vælgererklæring. Denne procedure har Folketinget besluttet. Hjemmesiden skal derfor understøtte vælgerens afgivelse af en vælgererklæring i flere adskilte processkridt.

    Hjemmesiden er udviklet i et tæt samarbejde mellem ministeriet og it-leverandøren Charlie Tango. Siden hjemmesiden blev sat i drift den 3. september 2020, har to partier indsamlet de 20.182 vælgererklæringer, der kræves for at komme på stemmesedlen til næste folketingsvalg.

    Se mere på www.vaelgererklaering.dk.

    Kontakt:

    Presserådgiver Michael Højgaard Bang email: mihb@im.dk

    Specialkonsulent Søren Stauning tlf.: +45 72 28 25 23 email: sst@im.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/vaelgererklaeringsportalen-nomineret-til-danish-design-award?releaseId=13649452

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **