Pressemeddelelse fra Hempel A/S
Nøglebudskaber
- Hempel knytter kreditfaciliteter på 1,5 mia. euro til bæredygtighedsmål
- Låneomkostninger er knyttet til fire bæredygtighedsmål
- Afhængigt af, om Hempel opfylder sine bæredygtighedsmål, reduceres eller øges Hempels låneomkostninger
Den 22. april på Jordens dag “investerer Hempel i vores planet” og offentliggør ændring til et lån på 500 mio. euro samt en revolverende lånefacilitet på 1 mia. euro. Fra 2022 knyttes låneomkostninger til Hempels bæredygtighedsmål.
For at bidrage til indsatsen for at opfylde Hempels ambitiøse bæredygtighedsmål justeres kredittens rentemarginal op eller ned på baggrund af Hempels evne til at opfylde sine fire bæredygtighedsmål.
Hempels fire mål, som er knyttet til låneaftalerne, er:
Nedbringe scope 1 og 2, CO2e-emissioner
En 90 %’s reduktion i absolutte CO2e-emissioner for Scope 1 og 2 i 2025 i overensstemmelse med 1,5 graders-målet fra Science-based Targets
Nedbringe scope 3, CO2e-emissioner
70 % af leverandørerne vedrørende direkte og indirekte forbrug skal være screenet i 2025 via Hempels Procurement Sustainability Screening
Nedbringe mængden af affald til deponeringsanlæg på produktionssteder
Intet affald til deponeringsanlæg fra produktionssteder i slutningen af 2025
Nedbringe og udfase farlige (røde) råstoffer (RRM)
En reduktion på 25 % af RRM (kg/1.000 liter produceret maling) i slutningen af 2025
“At knytte vores kreditfaciliteter til vores ESG mål udgør et yderligere løfte om at nå vores reduktionsmål for CO2-emissioner. Vi er stolte over at have modtaget støtte fra vores banker til at ændre vilkårene for denne facilitet, hvilket giver os et incitament til at opnå vores bæredygtighedsambitioner,” siger Lars Jønstrup Dollerup, Executive Vice President og CFO hos Hempel.
“Ud over godkendelsen af vores videnskabeligt baserede mål tager vi næste skridt for fortsat at være forpligtet til at opnå vores bæredygtighedsmål. Vi integrerer bæredygtighed i alt, hvad vi foretager os hos Hempel og håndterer vores CO2-aftryk, både i driften og på tværs af hele værdikæden,” siger Katarina Lindström, Executive Vice President og COO hos Hempel. “Det er det naturlige næste skridt for os, at vi også tager overvejelser om bæredygtighed med i vores finansiering.”
Følgende banker har indvilget i at genfinansiere vores lån i henhold til de nye vilkår: Nordea, Danske Bank, SEB, HSBC, Unicredit, BNP Paribas, Jyske Bank, BBVA og Commerzbank. Nordea har fungeret som Sustainability Coordinator for disse kreditfaciliteter.
“Hempel er førende inden for sin branche, når det drejer sig om finansiering knyttet til bæredygtighed. De bæredygtighedsmål, som er knyttet til låneaftalerne, viser et stærkt engagement og dedikation til bæredygtighed og placerer Hempel på en meget ambitiøs kurs,” siger Jacob Michaelsen, Head of Sustainable Finance Advisory hos Nordea.
Kontakt:
Head of Media Relations Joanna Ashmead tlf.: +45 3077 2816 email: joaa@hempel.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hempel-knytter-kreditfaciliteter-pa-15-mia-euro-til-baeredygtighedsmal?releaseId=13649439
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








