Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet
Kom med ned i kælderen og se Danmarks største partikelaccelerator. Vær havnemester for en dag, og navigér din egen havn på tid. Få målt din skræk, når du udsættes for vilde og chokerende gys. Undersøg dine egne molekyler.
Torsdag den 28. april kl. 14-18 åbner Aarhus Universitet dørene for alle, der har lyst til at opleve forskningen på nærmeste hold. TID er omdrejningspunktet for den forskning, der præsenteres, og du kan deltage i eksperimenter og workshops og se udstillinger og shows. Besøg f.eks. North Sea Wrecks-udstillingen i en lastbil ved siden af Stakladen og bliv klogere på forskernes undersøgelser af Nordsøens skibsvrag under overskriften “Fjerner tiden krigens spor”?
I lokalerne omkring Stakladen præsenterer forskerne deres forskning i korte og skarpe speedforedrag. Hør blandt andet, hvordan vi lagrer energi til tider uden vind eller sol, og hvad skolebørn lærer om tid.
Du får også mulighed for at få en rundvisning på steder på Aarhus Universitet, som offentligheden normalt ikke har adgang til. For eksempel kan du opleve Herbariet, der rummer AU’s unikke samling af rundt regnet 750.000 tørrede, pressede planter fra fortiden – eller partikelacceleratoren ASTRID2, hvor elektroner bevæger sig rundt med en hastighed, der er tæt på lysets.
, og få informationer om eventen direkte i din indbakke. Du kan også dukke op på dagen uden tilmelding. Eventen foregår i og omkring Stakladen, Fredrik Nielsens Vej 2, 8000 Aarhus C.
Fakta: Forskningens Døgn er et landsdækkende initiativ igangsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet. I år løber det af stablen i dagene 22.-29. april over hele landet. Læs mere på
Kontakt:
Yderligere oplysninger: Projektleder Charlotte Boel, mail: cbo@au.dk, mobil: 3069 8081
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/skibsvrag-stjerner-og-speedforedrag-oplev-forskningen-pa-aarhus-universitet?releaseId=13649073
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **