Pressemeddelelse fra Danske Andelskassers Bank A/S
Født, opvokset og bosiddende i Bording – Tina Edling, tidligere elitehåndboldspiller i Bording, må siges både at have stærke lokale rødder og et solidt kendskab til lokalområdet.
Tina startede som bankelev i Nordea og har senere været privatrådgiver i Den Jyske Sparekasse, Bonusbanken og senest Jyske Bank i Ikast.
Nu har hun valgt Andelskassen til og begrunder sin beslutning således:
– Det tiltaler mig meget, at Andelskassen har en klar filosofi om at være en relationsbank, hvor man som rådgiver har tæt forbindelse til kunderne. Samtidig har banken en vækststrategi, der blandt andet handler om at få flere privatkunder, hvilket passer godt til mig. Endelig tiltaler det mig meget, at Andelskassen engagerer sig så aktivt i lokalsamfundene, og det går jo lige i hjertet for et foreningsmenneske som mig.
Tina Edling fortæller, at hun ser frem til at lære sine kunder at kende og bidrage til at være med til at forme deres økonomiske fremtid ved at hjælpe dem til at indfri deres ønsker og mål til fremtiden.
– Det motiverer mig meget at kunne gøre en forskel på den måde, siger Tina Edling og fortsætter
– Derudover glæder jeg mig til at lære kollegerne endnu bedre at kende. Vi har en dejlig, uhøjtidelig og direkte tone i filialen, og det passer perfekt til mig. Det er også tydeligt, at kunderne både kan mærke og lide stemningen hos os i Andelskassen i Ikast.
Tina har spillet håndbold i mange år og toppede som 1. divisionsspiller på Bordings bedste kvindehold. I dag spiller hun på motionsplan og er stadig meget engageret i sporten. Dels som frivillig i Sportstar College i Ikast, dels som mor til to håndboldglade piger. Derudover er Tina mor til en fodboldglad dreng, så meget af fritiden går med at følge deres kampe i hallen og på grønsværen. Tina bor sammen med sin mand Frank og deres tre børn i Bording, hvorfra hun cykler til arbejde.
– Jeg nyder at cykle og bruger turen til at forberede mig på, hvad der skal ske i løbet af dagen eller om aftenen at lægge arbejdet bag mig inden jeg kommer hjem. Det fungerer godt for mig, slutter Tina Edling.
Kontakt:
For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikations- og marketingchef Søren Rimmen på telefon 87 99 30 33 eller pr. mail sri@andelskassen.dk.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/andelskassen-ikast-har-ansat-ny-radgiver-med-lokale-rodder?releaseId=13648988
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **