Pressemeddelelse fra Dancann Pharma
Efter DanCann Pharmas opkøb af CannGros har Jeppe Krog Rasmussen været administrerende direktør for både CannGros og DanCann Pharma. Han lægger nu den ene direktørkasket og stopper som administrerende direktør i CannGros – og sender bolden videre til Louise Conradsen.
Louise Conradsens cv afslører, at hun er endog særdeles fortrolig med Pharma sektoren med relevant brancheerfaring fra blandt andet jobs som Vice President for salg og indkøb hos Abacus Medicine A/S og som indkøber hos Orifarm A/S. Det er således en erfaren brancheprofil, der tager styringen hos CannGros. Og den afgående direktør glæder sig til at byde Louise Conradsen velkommen.
– Vi har gennem lang tid været i dialog med Louise, som har den helt rigtige profil til jobbet. Hos CannGros vil hun være ansvarlig for sourcing, indkøb, forsyningskæde og hele opgaven at sikre langvarige kontrakter og aftaler med leverandører og kunder over hele verden. Hendes stærke fokus på forhandlinger, opbygning af kunderelationer og løbende optimering af processer vil være vigtige aktiver for virksomheden i forhold til at nå vores strategiske mål, udtaler Jeppe Krog Rasmussen.
Tilføjelsen af Louise Conradsen som administrerende direktør skal ses som en naturlig fortsættelse af væksten i CannGros og det øgede fokus på datterselskabets integration i DanCann Pharma.
– Louise kommer med et kommercielt mindset og vi er sikre på, at vi sammen kan løfte CannGros til et endnu højere kommercielt niveau. Louise er meget ambitiøs på CannGros’ vegne, hvilket harmonerer 1:1 med vores målsætninger og strategiske overvejelser, så vi har store forventninger til det kommende samarbejde, fortæller Christian Carlsen, som er medlem af bestyrelsen hos DanCann Pharma.
CannGros’ kommende direktør glæder sig til at kaste sig over udfordringerne:
– Jeg har været engageret i branchen siden 2004 og har masser af relevant erfaring fra ledende stillinger hos Abacus Medicine A/S og Orifarm A/S, hvor jeg har været ansvarlig for udvikling og implementering af processer for indkøb og Supply Chain. Jeg er overbevist om, at jeg vil kunne drage nytte af denne viden og bevise, at jeg hurtigt bliver et vigtigt aktiv i den videre udvikling af CannGros i tæt samarbejde med kolleger, leverandører og kunder. Mit fokus vil være at sikre, at vores strategiske mål for vækst bliver opfyldt, og jeg ser meget frem til at starte som virksomhedens administrerende direktør den 10. maj, udtaler Louise Conradsen.
For yderligere information:
Jeppe Krog Rasmussen, administrerende direktør hos DanCann Pharma, tlf.: 2963 6920
Kontakt:
Kommunikations- og pressechef Henrik Højlund tlf.: +45 41780817 email: hhc@dancann.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dancann-pharma-group-ansaetter-louise-conradsen-som-ny-canngros-direktor?releaseId=13648971
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **